Praktiske råd

Du går ind til Blå himmel YOGA gennem Blå Engel Cafe, der har åben mandag-lørdag 11-18, og søndag lukket. Udenfor cafeens åbningstid åbnes der for deltagerne et kvarter før hver yogatimes start.

Det er en god ide at booke din yogatime før du kommer, ved at oprette en profil under fanbladet Skema, og købe klip. Du kan også bare dukke op og tilmelde dig hos underviseren, men tjek på hjemmesiden først for at sikre dig at der ikke er ændringer.

Du kan medbringe din egen yogamåtte, men vi har også yogamåtter, tæpper og udstyr som du frit må benytte.

Yoga udøves bedst i løstsiddende eller blødt træningstøj og bare tæer. Shorts er ikke så velegnede. 

Spis helst ikke et kæmpe måltid lige før yoga.

Tag altid skoene af før du går ind i salen. 

Tag din taske og værdigenstande med ind og stil den i en vindueskarm.

God fornøjelse!