7. - 11. august 2017

Solskin i hjertet - Yogaretreat på Samsø

Luk solskinnet ind i hjertet, fordyb dig i Hatha, Vinyasa og Meditation og tag med på retreat! Fem dage med ro i krop og sjæl, indblik og udsyn over det samsøske landskab.
 
Vi dyrker yoga og meditation to gange om dagen, i 2-2½ times forløb. Om morgenen Hatha-yoga med fokus på at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Om eftermiddagen den mere dynamiske Vinyasa-yoga, der også udfordrer kroppen, og hvor alle bevægelser er kædet sammen i et legende flow. Niveauet tilpasses den enkelte deltager, og man vælger selv om man vil  hvile sig eller gå på hænder. Begyndere som øvede er velkomne. Midt på dagen er der mulighed for at bade, vandre i naturen, slå vejrmøller eller stirre på en sten.

Mellem-rummet er et kursuscenter i en smukt istandsat  trelænget gård - lys, imødekommende og fuld af harmonisk energi. Den gamle lade er forvandlet til en utrolig smuk yogasal hvor de fritlagte bjælker er bevaret og masser af ovenlys trænger ind. Værelserne er, med deres enkle, lyse og æstetiske indretning, et skønt sted at trække sig tilbage til når man har brug for en pause. Desuden er Mellem-rummet omkranset af en stor dejlig have, stier og naturskønne åndehuller med en lille sø og bålsted. Stranden ligger i gåafstand fra gården mod vest.

Maden er vegetarisk, økologisk og superlækker, og leveres af Mellem-rummet, så deltagerne hjælper kun til med opvask og almindelig oprydning. 

Yogaferie information

Underviser: Sisse Siegumfeldt
Start: Mandag d. 7. august kl. 12 (Færge fra Sjælland ank. kl. 10)
Slut: Fredag d. 11. august kl. 13 (Færge kl. 14)
Pladser: Max. 18
Adressen er: Holmslund, Holmevej 3, Tanderup, 8305 Samsø

Pris

22 timers undervisning incl. kost og logi:
Dobbeltværelse pr. pers. 4900 DKK
Enkeltværelse 5600 DKK
Transport til Samsø er ikke incl. og arrangeres selv. Det tager ca. 3,5 time fra København. Skriv sisse@sisseyoga.dk for mere info.
 

Tilmelding

Skriv til sisse@sisseyoga.dk for mere information og indbetal depositum 700 DKK på reg. 2105 konto. 6885741426. Depositum refunderes ikke ved afmelding fra deltagerens side. Restbetaling er d. 10. juli, ved afmelding herefter tilbagebetales beløbet ikke.