Behandlere

Sara Saxild, ManuVision-kropsbehandler

Jeg har en baggrund som musiker, bl. a. i Under Byen, og er nu kropsbehandler indenfor ManuVision kropsterpai: Med massage, stræk og tryk afspændes og vækkes kroppen. Det giver mulighed for et dybere og lettere åndedræt. Under behandlingen løsnes de muskelspændinger der medfører ubehag, stivheder og smerter omkring ryg/lænd, skuldre, nakke eller andre led, og det vil øge gennemstrømningen så kroppen opleves blødere og mere fri. Ved tilstande som stress, angst og depression kan dybere åndedræt, afspænding og pulsering af kroppen virke stærkt beroligende og forløsende.  LÆS MERE: http://www.manuvision.dk/da/behandling.aspx

PRIS: 650 kr. Behandlingen varer ca. en time.

TIDER: Jeg behandler fast i Blå himmel Yoga mandage kl. 14-21, men kan bookes på andre tidspunkter, også eftermiddage og weekender. Skriv til mig ang. tider, på ssaxild@gmail.com eller tlf. 30276023

Bettina M. Olsen, Kranio-sakral terapeut for voksne og børn

Bettina blev uddannet som kranio-sakral terapeut i 2005 og har behandlet børn, voksne og heste lige siden. Kranio-sakral terapi (KST) er en meget blid, men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls (den kranio-sakrale puls), med det sigte, at påvirke kroppens selvhelbredelse. En behandling foregår ved at klienten ligger afslappet på en briks, mens behandleren med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, hvirvelsøjle og bækken. Klienten oplever ofte en dyb afslappelse, en nærmest meditativ søvn.

KST har sine rødder i manuel medicinen og osteopatien (helbredelsesmetode af muskler og led ud fra den antagelse, at de fleste sygdomme opstår ved fejl dèr (beslægtet med kiropraktik). Vi arbejder ud fra, at kroppen selv har de ressourcer den har brug for, så den kan fungere optimalt. Hvert menneske har grundlæggende en harmonisk krop, men de mange påvirkninger livet igennem gør, at kroppen midlertidigt indretter sig efter skævheder, alt imens den stædigt arbejder frem mod at få alt i harmoni og balance igen. KST har ingen bivirkninger, det er en blid behandlingsform, som virker støttende på mennesker lige fra fødslen. KST kan altid anvendes sammen med andre terapiformer og kan kombineres med traditionelle behandlinger. LÆS MERE om KST og Bettina på https://www.kst-koege.dk

TIDER  Bettina er i Blå himmel Yoga hver onsdag, book her: +45 28 70 56 11 eller info@kst-koege.dk

PRISER
Voksen 500,-kr.

Barn (0-12 år) 400,-kr.

(En behandling varer ca. 40-60 min. Kommer du igen indenfor 14 dage, koster en voksenbehandling 400,-)

Salomeh Melat-Oxfeldt, Totum kropsterapeut elev.

 Jeg er under uddannelse til at blive Totum kropsterapeut og tilbyder elevbehandlinger.

Totum kropsterapi er en behandlingsform, der bygger på tanken om sammenhæng og helhed mellem det psykiske og det fysiske. Mange af os trækkes dagligt med små eller større skavanker eller problemer, som vi har svært ved at komme af med, da vi ofte kun får behandlet skaden lokalt, men ikke den bagvedliggende årsag. Kropsterapi frigør fysiske og psykiske spændinger, og kan på den måde hjælpe folk med fysiske skavanker, spændinger, smerter og psykiske problematikker som f.eks. stress, angst og depressioner. Behandlingen er et effektivt værktøj til at afhjælpe de gener, som det moderne menneske kan have i dag, når en travl hverdag skal hænge sammen, hvor både stress og smerter i kroppen kan være hyppige.

En behandling er baseret på forskellige massagetekniker, åndedræt teknikker, akupressur og zonetryk, mobiliserende ledfrigørelse og eventuelt samtale og coaching, der tilsammen har en rigtig god indvirkning på kroppens helbredende egenskaber. Behandlingen vil have fokus i at forbinde det fysiske og det psykiske gennem et holistisk syn på mennesket- men er på ingen måde mystisk.

En behandling hos mig tager udgangspunkt i, hvor du er i livet og hvad du har med i rygsækken og vi vil sammen finde ud af hvad lige netop du har brug for, og hvad der skal til for at du ikke føler dig psykisk eller fysisk begrænset. Jeg inddrager samtale i arbejdet og opfatter mit lokale som et frirum, hvor du kan få mulighed for at være dig selv, mærke indad og skabe de ændringer, du ønsker i dit liv og/eller i din relation til andre mennesker. Læs mere her: https://totum.dk/om-kropsterapi/

PRIS: 350 kr for 60 min. inklusiv samtale og omklædning.

TIDER: Jeg behandler fast i Blå himmel Yoga lørdage mellem 8-14, men kan også bookes på andre tidspunkter. Skriv til mig ang. tider på s.melatoxfeldt@gmail.com eller tlf. 28718636

Vivian Bønsdorff, Japansk Lifting og Reiki healing

Japansk Lifting er en ansigts- og velværebehandling hvor du vil opleve et helt naturligt ansigtsløft med forynget hud, fornyet glød og udstråling, samt afspænding af hele dit ansigt. Behandlingen giver også indre mental og kropslig ro og klarhed, som vil kunne mærkes umiddelbart; en tilstand, du tager med dig hjem! Behandlingen virker udrensende og afbalancerer hele dit nervesystem, så du kan opleve at komme i en nærmest meditativ tilstand og blive dybt beroliget, eller du kan få et tiltrængt energi-boost; kroppen bliver hjulpet til at bruge sin egen selvhelbredende kraft dér hvor den har brug for det.

Reiki-healing er brugen af universel livsenergi til naturlig healing af krop, sind og ånd. Behandlingen består af en række nænsomt placerede håndpositioner, hvor ren livsenergi strømmer ind i modtageren og derhen, hvor der er brug for den. Reiki lindrer stress-symptomer, booster immunforsvaret, afhjælper infektionstilstande, lindrer smerter og kroniske tilstande og løfter dit generelle energiniveau. Healingen er med til at skabe mental klarhed og balance og giver støtte til at navigere gennem vanskelige beslutningsprocesser – man kan sige at Reiki justerer dit hjertes kompas. Reiki er japansk og betyder universel (Rei) livsenergi (Ki), men er uafhængig af religion eller overbevisning.

Lifting by VÆRK – den ultimative behandling til krop og sind     

En unik kombination af klassisk japansk lifting med alle dens fordele tilsat rene essentielle olier fra doTERRA, der benyttes til at understøtte og berige behandlingens effekt. Desuden aktiveres Reiki og benyttes undervejs for yderligere at øge og fordybe den healende energigennemstrømning.

TIDER:  Jeg er i blå himmel Yoga søndage ml. kl. 14 og 21 og kan efter aftale bookes på andre dage. Mail: vaerkbyv@gmail.com eller Facebook: VÆRK by V (send besked/brug messenger).

PRISER:

Lifting by VÆRK m. intuitiv Reiki og Aromaterapi: 90 minutter 550,-

Lifting by VÆRK m. Reiki, Aromaterapi og afsluttende fokuseret Reikihealing: 120 minutter 700,-

Reiki: 60 minutter 400,-

Ved samtidig køb af minimum tre behandlinger gives 15 % rabat.