Detox-weekend med juice, yoga og meditation. Med Sisse Siegumfeldt

DKK 975,00

Weekenden 26-28/10

Med Sisse Siegumfeldt

Har sommeren budt på masser af rosévin, flødeis og dasedage ved stranden? Det lyder skønt, men for at stå vinteren ud kan det være systemet også skal tankes op med nogle grøntsager, meditation og yoga? I denne tre-dages urban retreat med juice-faste får du mulighed for starte på en frisk, rense ud, og mærke efter hvad kroppen egentlig har brug for. Nulstille krop og sind og gå ind i efteråret med en let fornemmelse i maven og gode vaner.

Ofte ved vi udmærket hvilken kost der giver energi, styrker immunforsvaret, og holder os slanke og friske, men det kan alligevel være svært at holde sig til den. På detox-weekenden kigger vi på hvad der skal til af motivation for at vi give os selv den omsorg en levende kost er.

Saftkure kan noget helt særligt, da de tilfører kroppen ren flydende grøntsagskraft. Vi drikker flere friskpressede juicer med ekstra udrensende egenskaber i løbet af weekenden, hvor der ikke indtages nogen fast føde eller andre drikkevarer end vand, urtethe og juice (med olie og proteinpulver tilsat). Du får 4 juicer om dagen, nogle ifm. undervisningen, andre laver du derhjemme udfra tilsendte retningslinier.

Programmet veksler mellem information og udveksling om juice og faste, en flydende og varmende yogapraksis, meditation omkring emner som motivation, egenomsorg og sundhed, og langsom, hvilende og opladende yogapraksis. Du får også mulighed for at prøve Aerial-slyngerne af.

Du bestemmer selv om du vil bruge weekenden som startskud på en længere udrensning, eller blot som en pause for dit fordøjelsessystem.  For at modvirke udrensningsgener kan det være en god ide at trappe ned i tre dage før især mht. kaffe, kød og sukker. Det er også en rigtig god ide ikke at lægge særlig mange planer for denne weekend.

Sisse har interesseret sig for kost siden tenageårene og har prøvet et utal af kure og forskellige måder at spise på. Hun har desuden haft et nært forhold til både blender og juicepresser siden sin tid som cocktailbartender i New York i halvfemserne. Hun er udogmatisk og sund fornuft-orienteret omkring kost og mener at det at spise skal være en nydelse, også når du faster. Du kan deltage uanset hvilken kostretning du bekender dig til 😉 Læs mere om Sisse Siegumfeldt under Lærere

PRIS: 975,- kr. inkl. juiceforplejning, ca. 7 timers undervisning og opskrifter på de juicer vi får.

PROGRAM:

Før detox-weekenden får du en indkøbsliste tilsendt, så du kan købe ind på forhånd hvis du ønsker. Du får også information og inspiration om juicerne. Du skal selv have eller låne en juicer.

Fredag 26/10 kl. 17:00-19:00 : Juicefasten begynder, du har evt. begyndt selv om morgenen. Vi snakker lidt om grøntsagssafternes egenskaber og hvad man kan forvente ifm. juicefaste. Herefter yoga, med dybe stræk, åndedrætsøvelser,  drejninger og selv-massage med bolde og yogaslyngen for at sætte gang i udrensningen. Vi slutter af med en lækker juice.

Lørdag 27/10 kl. 10.00-12.30: Vi starter med en juice og en snak om hvordan det går. Herefter udrensende yoga med dybe stræk, selvmassage og åndedrætsøvelser, restorativ yoga med props, bl. a. yogaslyngen, og en lang afspænding/meditation. Vi slutter af med endnu en dejlig juice, som du evt. kan tage med.

Søndag 28/10 kl. 12.15-14.30: Vi starter med en juice og en snak om hvordan det går. Herefter yoga hvor vi bruger væggen meget, strækker i dybden, og kommer rundt i alle hjørner af kroppen. Vi slutter af med en lang afspænding/ meditation og endnu en juice, som du evt. kan få med.

3 på lager

Varekategori: