Uddannelser i blå himmel Yoga

Yogainstruktør-uddannelse med fokus på intelligent mad og bevægelse

I samarbejde med ernæringsekspert Louise Bruun udbyder jeg nu Yogainstruktør-uddannelse med fokus på intelligent mad og bevægelse. Vi forholder os holistisk til sundhed og det selvhelbredende menneske, og synes kombinationen af yoga og sund mad er helt fantastisk! KLIK HER for at læse mere.

 

Aerial Yoga Uddannelsen

Jeg elsker Aerial, og sammen med Constanza Julio del Rio prøver jeg at udbrede kendskaben til denne ret fantastiske bevægelsesform. Aerial Yoga er en ny yogaform der bliver mere og mere udbredt, også i Danmark. Aerialyoga foregår delvis i en særlig slynge/hængekøje der hænger ca. 1 m. over gulvet. Slyngen opfordrer til at lave mere yoga med hovedet nedad hvilket er sundt og foryngende for både krop og sind. Den konstante udfordring af balancen gør at man arbejder meget dybtgående med kernemuskulaturen, hænderne og overkroppen, samtidig med at man stimulerer sin rumlige sans. Aerialyoga har legende og akrobatiske elementer, men man kan også lave meget blid Restorativ Aerial. KLIK HER for at læse mere.

Hjertebarn Børneyoga- og BørneMindfulness Uddannelse

Uddannelsen er mit hjertebarn, og henvender sig bla. til yogalærere, lærere, pædagoger eller forældre. Der lægges der også vægt på at deltagerne får integreret yoga og mindfulness i deres egen hverdag, og derved får de bedste betingelser for at videreformidle det til børnene. Uddannelsen går over 4 dage, derefter underviser du selv fire gange. Kurset omhandler børn fra 3-14 år og foregår både som teori og praksis for at give dig helt konkrete redskaber til at undervise børn i yoga og mindfulness.

Vi tilbyder et endags-inspirations-kursus om at undervise børn i yoga; YOGA ER EN LEG 

Sisse Siegumfeldt tager også ud og underviser pædagoger og skolelærere mv. i at undervise børn i yoga, se mere om det her: KURSER FOR PERSONALE I BØRNEHAVE/SKOLER

Sisse Siegumfeldt er exam. Yogalærer, Børneyogalærer og Mindfulness instruktør. Hun har undervist i Børneyoga siden 2005 – formentlig som den første herhjemme. Hun har undervist tusindvis af børn i yoga og mindfulness og hundredevis af skolelærere og pædagoger i at undervise børn i yoga. Hun afholder de populære kurser Yoga er en leg og Hjertebarn, der giver yogalærere, skolelærere og pædagoger konkrete redskaber til at videregive yoga i børnehøjde. Hun har desuden udgivet DVD’en “BørneYoga og de 5 sanser” (SisseYoga 2011) og bogen “YOGA – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind” (Gyldendal 2013).

“Siden 2005 har jeg haft den store fornøjelse at undervise i børneyoga. Børnenes fantasi og åbenhed går lige til yogaens hjerte. Børn i dag har travlt – de får utrolig mange input og stimuleres konstant. Børneyoga muliggør de dybe, poetiske øjeblikke af rent nærvær og fokus som ligger så naturligt til børn.”

Sidste dag med mit kursus i Børneyoga og børnemindfulness. Det har været en fantastisk rejse gennem mindfulness og yogaens verden. Det har været grænseoverskridende, spændende, følelsesladet, powerfuldt og et kæmpe boost. Jeg glæder mig så meget til at give det hele videre.
 
Sisse underviser med sådan en fin levende fantasi og eventyrlighed, at man glemmer sit voksne hjerte. Den lille legende pige indeni folder sig ud i stedet. Hun skaber en smuk tryghed og rumlighed i sin undervisning, så man kan ikke blive andet end inspireret og glad. Især over at se hendes åbne ansigt og dejlige smil.
 
Tusind tak for sidst☺️ Jeg var helt høj på smil og leg da jeg kom hjem. TAK for 4 vidunderlige smukke sjove dage, skøn uddannelse du har fået lavet. Jeg føler, jeg er kommet et endnu dybere lag ned i min egen yoga praksis. Jeg har fået mere leg og nysgerrighed, det er helt fantastisk. Jeg har haft mine 2 første timer med børneyoga, og det gik bare vildt godt. Det var SÅ fedt at undervise dem og se dem lege med på eventyrene og være nysgerrige på det hele. 
Endnu engang tak for at bringe nyt liv til mit Yoga Liv.