Yogainstruktør-uddannelse med fokus på intelligent mad og bevægelse

I samarbejde med ernæringsekspert Louise Bruun udbyder jeg nu Yogainstruktør-uddannelse med fokus på intelligent mad og bevægelse. Vi forholder os holistisk til sundhed og det selvhelbredende menneske, og synes kombinationen af yoga og sund mad er helt fantastisk! Louise og jeg har hver 15 års erfaring med at undervise i yoga, mad og sundhed, og underviser begge andre uddannelser indenfor området, men nu slår vi kræfterne sammen. Vi har en række gæstelærere med ekspertise indenfor hver deres felt: Simon Krohn, Laila Torsheim, Jerk Langer, Tina Kaare og Jakob Hansen. Vi glæder os!

Tilmeld dig infomødet tirsdag den 29/10 kl. 18.45

På infomødet vil Louise og jeg fortælle mere om indholdet og opbygningen af uddannelsen, som er 9 moduler a 2 dage hver i 2019/2020 - opstart 17.11. (135 undervisningstimer samt ca. 25 timers forberedelse)

Formålet med uddannelsen til Yogainstruktør med fokus på intelligent mad og bevægelse er, at du får værktøjerne til at skabe et bedre fundament for et stærkt helbred i fysisk og psykisk balance, for både dig selv og dine eventuelle klienter/elever. På basis af vores årelange erfaring, har vi skabt en velfunderet teoretisk uddannelse baseret på den nyeste viden indenfor bevægelse og sundhed, så det passer til en nutidig livsstil.

Hvilke værktøjer vil jeg få?

På uddannelsen giver vi dig konkrete værktøjer at arbejde med. Vores udgangspunkt er den fysiske krop og vores helbred. Vi er optaget af den indre sundhed, og med en holistisk tilgang til den selvhelbredende krop, arbejder vi os igennem fordøjelsen, hormonerne, søvn, åndedræt, fysioneurologi, inflammationer og hvordan det enkelte organ kan styrkes. Ved at arbejde sådan har vi erfaret, at du kan opnå en afbalanceret fysisk og mental tilstand.

Hvad kan yoga?

Yoga er en stresshåndteringsteknik der gennem bevidst, detaljeret arbejde med kroppen kan styrke sindet. Du kan opleve at blive roligere og mere klar i hovedet, og du giver dit nervesystem grundstenene til at blive mere modstandsdygtigt over for stress. Yderligere kan du opleve, at din krop retter sig ud, bliver stærkere og smidigere.

…kombineret med mad!

I kombination med maden, når du langt!
Maden er et fantastisk værktøj til helbredelse og nydelse og med få ændringer, kan du gøre en kæmpe forskel for dig selv og dem du arbejder med.

Hvad lærer du?

  • At arbejde med krop og sind og styrke det igennem intelligent mad og bevægelse
  • At forstå din egen krops signaler og hvordan du skal reagere på dem. Med dig selv som udgangspunkt lærer du hermed at hjælpe andre til større forståelse
  • At opbygge yogaundervisning til den enkelte og til grupper
  • At målrette en terapeutisk praksis til den enkelte klient
  • At arbejde med mad og urter og forstå hvordan det kan støtte op omkring den intelligente bevægelse
  • At opnå mental balance
  • At arbejde opbyggende og styrkende med den enkelte klients udfordringer som f.eks. stress, fordøjelse, hormoner og søvn

Uddannelsen er både praktisk og teoretisk, og giver dig alle de bedste værktøjer til at kunne arbejde med fysisk og mental balance hos dine klienter.

Tilmelding til infomøde

Kom med til infomøde, som afholdes på Stokkerup, Strandvejen 724, 2930 Klampenborg onsdag den 9/10 kl. 17.30-19.00.

På infomødet vil Louise og Sisse fortælle om uddannelsen og hvad du kan bruge den til. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til uddannelsen.

Du kan tilmelde dig næste infomøde HER.

Tilmelding til uddannelsen 

Hvis du allerede nu er sikker på, at uddannelsen "Yogainstruktør med fokus på intelligent mad og bevægelse" er noget for dig, skal du skrive til sanne@louisebruun.dk og samtidig indbetale dit tilmeldingsgebyr på 7.915 kr.

Bemærk at din plads på uddannelsen først er sikret, når din overførsel af tilmeldingsgebyr er modtaget på vores konto.

Spørgsmål om uddannelsen 

Spørgsmål angående indholdet i uddannelsen – skriv til Sisse sisse@sisseyoga.dk eller til Louise på info@louisebruun.dk.

Spørgsmål angående alt det praktiske omkring uddannelsen - skriv til Sanne på
sanne@louisebruun.dk.

Om Louise Bruun

Louise Bruun er Yogainstruktør, Ernæringsterapeut, forfatter til 10 bøger, foredragsholder og har sit eget akademi, hvor hun afholder kurser og uddannelser indenfor intelligent mad og bevægelse.
Har kørt sundheds-Bootcamps i virksomheder som Mærsk, DONG Energy, 3 mobil og Vipp.
Louise har udviklet sit eget koncept “Health & Yoga Retreats”, som afholdes i hendes ødegård samt tidligere også i samarbejde med Spies flere gange om året.
I dag arbejder Louise udelukkende med uddannelser, events, foredrag og online-produkter med samme udgangspunkt – intelligent mad og bevægelse.
Hun er bla. forfatter til bøgerne: "Fri af stress med yoga - mere ro og balance" af Louise Bruun, "21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost" af Louise Bruun & Jerk Langer.

Om Sisse Siegumfeldt

Sisse Siegumfeldt er Yogalærer, Børneyogalærer, mindfulness-instruktør, forfatter, og har sit eget yogastudie ”Blå Himmel Yoga” på Østerbro i København.
Hun har dyrket yoga siden 2000 og undervist hold, workshops, retreats, kurser og uddannelser siden 2004. Sisses tilgang til at undervise yoga er at se folk i øjenhøjde med et smil på læben og formidle yoga, så enhver kan forstå det. Alle skal have en varm og god oplevelse og en glad krop med hjem.
Sisse er frontløber herhjemme, både indenfor Børneyoga og Aerial Yoga, og hun har siden 2014 uddannet mange hundrede Børneyoga- og Børnemindfulness-instruktører og Aerialyogalærere.
Sisse og Louise mødtes første gang i 2010 på et retreat i Grækenland og har siden samarbejdet på forskellige projekter.
Sisse har desuden skrevet bøgerne: “YOGA – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind”(Gyldendal 2013) og “Yoga for Børn – og deres voksne” (Gyldendal 2016) samt lavet DVD´en “BørneYoga og de 5 Sanser” (SisseYoga 2011).

 

HVEM ER DU?

Der er ingen specifikke adgangskrav for at starte på uddannelsen. Deltagerne kommer fra vidt forskellige baggrunde, men har en stor interesse for sundhed, yoga, og mad, og en åbenhed for at lære mere.

Vi forventer at du tidligere har stiftet bekendtskab med yogaens univers – f.eks. ved at du har gået til yoga i din fritid – og derfor ved hvad yoga handler om. Om du er øvet eller mindre øvet, er for så vidt underordnet – det vigtigste er, at du har en oprigtig interesse i at dykke ned i yogaens fantastiske univers, og ikke mindst at du har viljen og lysten til at dygtiggøre dig både fysisk såvel som vidensmæssigt.

Du er måske i forvejen uddannet yogainstruktør, behandler og/eller underviser. Fx. fysioterapeut, coach, psykolog, psykoterapeut, jordemor, sygeplejerske, zoneterapeut, massør eller hvilken som helst anden behandler, som gerne vil kombinere din behandlingsform, så du omfavner det hele menneske.

Du har måske en baggrund i et helt andet felt, men står et sted hvor du ønsker at skifte spor mod et andet arbejdsliv.

Eller du står måske i en livssituation, hvor du gerne vil helbrede dig selv og forstå hvorfor din krop reagerer som den gør. Flere tager uddannelsen med det primære formål at skabe et sundere og bedre liv for dem selv, både nu og på længere sigt.

Max. antal deltagere på uddannelsen er 20. 

TIDER

Torsdag og fredag  fra kl. 8.30-16.00

  • Modul 1 21. – 22. november 2019
  • Modul 2  12. – 13. december 2019
  • Modul 3  9. – 10. januar 2020
  • Modul 4 30. – 31. januar 2020
  • Modul 5 27. - 28. februar 2020*
  • Modul 6 19. - 20. marts 2020
  • Modul 7 16. – 17. april 2020
  • Modul 8 14. – 15. maj 2020
  • Modul 9 4. – 5. juni 2020
  • Eksamen 18. - 19. juni 2020

Adresse

Modul 1–9 : Adressen er Stokkerup, Strandvejen 724, 2930 Klampenborg. Gode parkeringsmuligheder. Nærmeste station er Klampenborg (bus lige til døren).

Modul 5: Den ene uddannelses dag foregår i storkøkken i Hellerup, adresse følger.

PRIS

Uddannelsens pris er 34.900 kr. Betalingen afvikles således*:

Tilmeldingsgebyr        7.915 kr. Indbetales ved tilmelding (og sikrer dig en plads)

Rate 1   8.995 kr. Betales senest 20.11.2019.

Rate 2  8.995 kr. Betales senest 5.2.2020.

Rate 3  8.995 kr. Betales senest 20.4.2020.

  • Bemærk at, der i uddannelsens pris indgår bøgerne:
    "YOGA - et kvarter om dagen for et glad krop og et stærkt sind" af Sisse Siegumfeldt
    "Fri af stress med yoga - mere ro og balance" af Louise Bruun
    "21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost" af Louise Bruun & Jerk Langer.