Aerial Restorative Yoga Workshop med Sisse Siegumfeldt d. 13.2.

DKK 400,00

Søndag d. 13. februar, kl. 13.30-16.00

Med Sisse Siegumfeldt

I Restorative Aerial yoga hænger slyngen kun 30 cm. over gulvet og fungerer som en slags yogapølle. Slyngen gør det muligt at flyde lidt i den restorative stilling og gør oplevelsen helt unik. Samtidig krammer slyngen hele kroppen og vugger dig blidt til ro.

 

Find fuldstændig indre ro  med den restorative, eller genopbyggende yoga der skaber blød balance i nervesystemet. I statiske, hvilende stillinger, som bliver holdt over længere tid, åbner kroppen sig blidt. Nervesystemet falder til ro, og stilheden overtager sindet, selv-healingen går igang.

Mens kroppen i den klassiske Restorative yoga er støttet op af yogaprops såsom pøller, tæpper og klodser, bruger vi i Aerial Restorative slyngen som det primære redskab. Den hænger lavt over jorden og giver en flydende fornemmelse af blødhed, mens den samtidig støtter hele kroppen når vi bruger den som hængekøje. De bittesmå bevægelser man kan lave i slyngen i de (næsten) statiske stillinger tillader en fin udforskning af især rygsøjlen. Det gør også Aerial tilgængeligt for dem der føler almindelig Restorativ er for statisk. Stillingerne tilpasses den enkelte, og vi inddrager også åndedrætsøvelser og meditation.

Hvem er workshoppen velegnet for?

Denne meditative og beroligende workshop er god for dig der vil finde ro i dig selv. Du er hjerteligt velkommen hvad enten du føler dig stresset, angst, urolig eller bare vil forkæle dig selv med hvile og egenomsorg. Der kræves ikke forudgående kendskab til Aerial eller til yoga, blot et ønske om ro og hvile.

Du kan tage workhoppen alene eller lave din egen retreat-dag og kombinere den med Funktionel Yoga workshoppen, som er lige før. Der er en 30 min. pause imellem, hvor du kan spise lidt eller hvile dig.

Vi har al udstyr, men en flaske vand er god at have, måske dit yndlingstæppe eller tørklæde, eller hvad der lige gør dagen ekstra rar for dig. Vi serverer lidt the før og efter workshoppen.

TID: Søndag d. 13. februar, kl. 13.30-16.00

PRIS: 400,-

TILMELDING: Tryk på knappen

Læs mere om Sisse Siegumfeldt

Skulle workshoppen blive aflyst pga. nedlukning (usandsynligt, men alligevel), så bliver den flyttet, hvis du ikke kan på den/de nye datoer, så får du pengene tilbage. Naturligvis.

17 på lager

Varenummer (SKU): 1001-1 Kategori: