Begynder-workshop med Ditte Parby 17.8

DKK 300,00

Lørdag d. 17. august, kl. 13.00-15.30

Med Ditte Parby

En workshop for dig, der er nysgerrig efter at opleve, hvad yoga er, og hvordan det føles i kroppen. Måske har du aldrig prøvet yoga før, måske har du prøvet det få gange.

På workshoppen vil du få en kort introduktion til ideen bag yoga, og herefter gennemgår vi en række af grundstillingerne. Stillingerne instrueres grundigt, og vi taler om, hvordan de gavner din krop, og hvordan du kommer sikkert ind i og ud af stillingerne, så du styrker og understøtter kroppen på bedste vis. Vi vil også arbejde med vores åndedræt, og vi vil se på, hvordan alle yogaøvelser udspringer fra vores kernemuskulatur.

I løbet af workshoppen vil du sikkert få dig et par “aha-oplevelser” og i det hele taget få en større forståelse for, hvordan du og din krop i grunden går og har det. Yoga handler om balance, styrke og smidighed i både krop og sind, og med en øget kropsbevidsthed kan du med yoga øge dit velbefindende, forebygge- og afhjælpe skader og i det hele taget opleve mere frihed og lethed i både kropslig og mental forstand.

Yogalærer Ditte Parby vil med nærvær, smil og grundighed præsentere dig for yogaen på en tryg, varm og uhøjtidelig facon, og hun vil guide dig sikkert igennem teknikken og grundprincipperne bag yoga.

Læs mere om Ditte Parby under fanebladet Lærere

TID: Lørdag d. 17. august, kl. 13.00-15.30

PRIS: 300,- eller fire klip.

TILMELDING: Brug knappen nedenunder. Eller

TILMELDING MED KLIP: Gå til Skema og book dig ind på holdet. Eller

MEDLEMSPRIS: 250,- betal til Mobile Pay 26230917 og send mail til info@blaahimmelyoga.dk (KUN for medlemmer med fast månedligt abbonement i BHY.)

Tilmeldingen er bindende.

16 på lager

Varekategori: