Tilbud

Endags Detox-retreat med juice, yoga og meditation. Med Sisse Siegumfeldt d. 11.1

DKK 975,00 DKK 850,00

Lørdag d. 11. januar, kl  11:00-18:00

Med Sisse Siegumfeldt

Har du lyst til at nulstille krop og sind og komme ind i det nye år med en let fornemmelse i maven og gode vaner? Denne endags urban retreat med juice-faste giver dig mulighed for at starte på en frisk og mærke efter, hvad kroppen har brug for.
Ofte ved vi udemærket, hvilken kost der giver energi, styrker immunforsvaret, og holder os slanke og friske, men det kan alligevel være svært at holde sig til den. På detox-dag kigger vi på, hvad der skal til af motivation for at vi giver os selv den omsorg, en levende kost er.

Sisse har interesseret sig for kost siden teenageårene og har prøvet et utal af kure og forskellige måder at spise på. Hun har desuden haft et nært forhold til både blender og juicepresser siden sin tid som cocktailbartender i New York i halvfemserne.

Saftkure kan noget helt særligt, da de tilfører kroppen ren flydende grøntsagskraft. Vi drikker flere friskpressede juicer med ekstra udrensende egenskaber i løbet af dagen, hvor der ikke indtages noget fast føde eller andre drikkevarer end vand, urtete og juice.

Programmet veksler mellem en flydende og varmende yogapraksis, over meditation omkring emner som motivation, egenomsorg og sundhed, og ender med en langsom, hvilende og opladende yogapraksis.

Du bestemmer selv om du vil bruge dagen som startskud på en længere udrensning, eller blot som en pause for dit fordøjelsessystem. Sisse er udogmatisk og sund fornuft-orienteret omkring kost, og du kan deltage uanset, hvilken kostretning du bekender dig til 😉 For at modvirke udrensningsgener kan det være en god ide at trappe ned i tre dage før især mht. kaffe, kød og sukker.

Læs mere om Sisse Siegumfeldt under Lærere

PRIS: 975,- kr. inkl. juiceforplejning, undervisning og opskrifter på de juicer vi får.

TID: Lørdag d. 11. januar, kl. 11:00-18:00

TILMELDING: Brug knappen nedenunder

Tilmelding er bindende

14 på lager

Kategori: