Myofascial Release: Balance med Lotte Barrett d. 18.1

DKK 350,00

Lørdag d. 18. januar 2020, kl. 13.00-16.00

Med Lotte Barrett Thomsen.

Flow Yoga og Myofascial release – Balance

I denne workshop arbejder vi med bindevævet også kaldet Myofascial release (MFR). Vi benytter bolde og blokke til bl.a. at massere og hydrere bindevævet. Du hører om den nyeste forskning, og hvilken betydning bindevævet har for vores fysiske og psykiske velbefindende.

Vi bevæger kroppen i rolige styrkende Yoga flows og mærker effekten af MFR-øvelserne. Vi har fokus på åndedrættet og arbejder med kroppens egenvægt samt tyngdekraften.

Vi arbejder med balancen, og hvordan MFR og yogaøvelser styrker din fysiske og mentale balance. Nogle øvelser er på gulvet, andre stående, vi bevæger os i Flows.

Workshoppen er for alle, uanset om du dyrker Yoga eller ej. Formålet er at lære din egen krop bedre at kende og at lytte til dens signaler.

Har du skader, arvæv, spændingshovedpine, ømhed i nakke, skuldre og ryg, kan MFR være interessant at udforske.

Du lærer noget om din ROM = range of motion, og hvordan MFR kan være en gavnlig teknik i forhold til at forbedre din Yogapraksis eller anden sport.

Workshoppen veksler mellem praktiske øvelser og teori. Efter MFR og flow grounder vi yderligere med restorative øvelser for at nære det para-sympatiske nervesystem.

Vi slutter af med en dejlig shavasana/Yoga-søvn. En dybdeafspænding, der har til formål at lagre de nye sanseindtryk, din krop har modtaget. Samt sende dig roligt og trygt videre i din færden.

Måske er du også interesseret i denne workshop, hvor vi arbejder med Grounding:

Flow yoga og Myofascial release – Grounding

Tid: Lørdag d. 18. januar, kl. 13.00-16.00
Pris: 350,- per person (eller 4 klip)

TILMELDING: Brug knappen nedenunder.

Tilmelding er bindende.

14 på lager

Kategori: