Firmayoga med Sisse Siegumfeldt i København og omegn

Har du et firmaarrangement eller ønsker du fast ugentlig yoga i din virksomhed?

 

Firmayoga gør ens medarbejdere i godt humør hele resten af dagen! Yoga er et pusterum, en tid til ro og fordybelse, samtidig med at ømme nakker og stive skuldre bliver løsnet og hele kroppen styrkes.

Udover de kropslige fordele, indeholder yoga også åndedrætsøvelser og korte meditationer og forbedrer derved koncentration og fokus. Øget gennemstrømning i kroppen og bedre åndedræt styrker desuden immunforsvaret. Så det er en win-win-win på en arbejdsplads.

Jeg har snart 20 års erfaring med firmayoga, og jeg elsker det! Jeg underviser uhøjtidelig yoga i øjenhøjde og med stor faglighed. Min yoga er lettilgængelig, med fokus på styrke og velvære i krop og sind. Vi bearbejder typiske kontorryg/skulder/nakke issues, strækker, mobiliserer, styrker og retter kroppen ud.

Jeg er derudover også ansigtsyogalærer og glad for massagebolde, og inddrager begge i min undervisning når det er relevant. Jeg lytter til jeres ønsker og kan inkorporere flow, blid yoga eller mindfulness efter behov. Ikke to timer er ens - mit repertoire er ganske betragteligt efter så mange år i faget.

 

Hvordan, hvornår og hvorledes?

  • Typisk ligger firmahold om morgenen, i en time, eller om eftermiddagen i 5 kvarter, men det er op til jer.
  • Er der mange hjemmearbejdende kan vi gøre det online, efter to års Corona har jeg nu massiv erfaring.
  • Jeg kan medbringe tæpper og måtter,  hvis I ikke selv har, I skal bare have pladsen.
  • Man behøver ikke at gå i bad bagefter, pulsen kommer ikke synderligt op i yoga.
  • Corporate yoga in Copenhagen: Jeg underviser lige så gerne på engelsk og har haft internationale firmaer også.

 

Firma arrangement

Til personale-events med fx. mindfulness bruger jeg forskellige lege og gruppeøvelser, der bringer folk ind i sanserne og nuet, man sidder ikke bare på en stol i en time. Det er sjovt, det er nærværsskabende og det  er teambuilding, man ser måske en helt ny side af sine kollegaer, når man får lov at lege lidt. Jeg har stor erfaring med at styre en gruppe mennesker og guider med tryghed og venlig autoritet.  Efter ønske kan det sagtens kombineres med foredrag med slides om fx. mindfulness.

Sisse Siegumfeldt

Jeg er uddannet yogalærer (flere uddannelser), mindfulnessinstruktør, ansigtsyogalærer, børneyogalærer, aerialyogalærer, mm. og har i en årrække ejet yogastudiet Blå himmel Yoga på Østerbro. Nu har jeg base i Kula Yoga i Værløse og udbyder uddannelser og kurser derfra. Jeg har derudover skrevet to bøger om yoga for Gyldendal, er medlem af Yoga Alliance og medstifter af Danske Yoga- og Meditationslærere. Læs mere HER 

 

Jeg tilbyder:
  • Faste ugentlige klasser: Yoga, Blid Yoga eller Mindfulness
  • Særarrangementer, som del i en personaledag, konferencer, eller workshops der passer til jeres behov. Fx. teambuilding via Mindfulness.

Ring 26230917 eller skriv sisse@sisseyoga.dk  og lad os få en snak om det.

 

Glade kunder fra firmahold og events:

Nycomed, DHL Denmark, VEGA, FTF-A, Personalestyrelsen, CENAPS, DBC, Plandent (konferencer), Center for Sundhed/Sundhedsjura , Autonomous Mobility, Flying Tiger, Tata Consultancy Services (online), Kræftens Bekæmpelse, Dansk Flygtningehjælp, DTU Risø, m. flere. Derudover personaledage for institutioner i mange forskellige kommuner igennem årene.

Priser

Hold

 

1200 ved faste ugentlige hold.

 

Konference, Event, Personaledag, Foredrag:

 

Kontakt mig og og lad os tale om det.

Firmayoga event
Firmayoga event
Firmayoga event