Du finder vores skema ved at klikke lige HER.
Skemaet bruges til booking af almindelige drop-in yogahold for voksne.
I Blå himmel Yoga er vi eksperter i BørneYoga og har lavet yoga for børn på Østerbro i 15 år. Vores lærere er erfarne, specialuddannede og megasøde. Vi har hold i aldersgrupper for børn og unge ml. 3-16 år, Barn/Forælder yoga og Aerial yoga for teens og tweens.
Vi har små hold med plads til at det enkelte barn bliver set og hørt. Imens dit barn laver yoga, kan du hygge dig i vores egen Blå Engel Cafe, hvor der er retro-hygge og god økologisk kaffe.
På yogaretreat er der plads og tid til bare at være til. Der er intet bedre end den dybe fred og glæde som yoga og meditation giver, når man fordyber sig i det over flere dage eller en uge.
Siden 2009 har Sisse Siegumfeldt (indehaver af BHY) afholdt over 20 retreats i Danmark, Sverige og Grækenland, flest ugelange kurser, og de senere år også weekendture. Hun siger:
“Det er så fantastisk hvad sådan en tur kan udrette, hvordan man kan nulstille krop og sind og virkelig starte på en frisk, fuld af glæde og overskud. Der er virkelig dejligt både på Milelja Retreat Center, Mellem-rummet på Samsø og Strandgaarden på Møn, sanserne folder sig ud og sindet falder til ro, så snart man er der. Maden er supersund, vegetarisk og fuld af levende næring.”
Børn i dag har travlt og får tusindvis af indtryk dagligt. Børneyoga og BørneMindfulness giver dem mulighed for at finde større ro, fokus og glæde i en hektisk hverdag.
Kropsbevidsthed, styrke og smidighed øges, og børnene får redskaber til selv at finde ro. Yoga er utrolig alsidigt og sprog, kognitive evner, sociale kompetencer, og personligt værd trænes og styrkes også i Børneyoga.
Hos Blå Himmel Yoga har vi både en 4 dages uddannelse (Hjertebarn) samt et 1 dags inspirationskursus (Yoga er en leg), hvor du lærer at guide børneyoga og børnemindfulness.
Derudover har vi forskellige temadage om børneyoga – og en masse hold for både børn og tweens.
Yogastudiet
Cafeen er vores reception, udover dens åbningstid, åbner vi et kvarter før hvert hold.
Cafeen har åbent mandag, tirsdag og torsdag kl 15-18
Blå Himmel Yoga
Strandboulevarden 75
2100 København Ø
Blå himmel Yoga ved Sisse Siegumfeldt
CVR/SE/VAT:DK32919774