Sensommer-retreat på Møn med Aerial og Hatha-yoga

27.  – 29. september 2024

Slut sommeren af med luft i lungerne, ro i sindet og sved på panden på det helt sprit-nyistandsatte Møn Retreat Center. Jeg guider dig ind i kroppen med Hatha, Aerial Yoga og Meditation, der opløser stress og muskelspændinger og giver en blødere og gladere krop, og et sind som en blå himmel.  En weekend med fokus på genopladning, ny begyndelse, selvomsorg og varme i hjerte, i vidunderlige omgivelser, på smukke Møn.
Kom helt ned i gear og find energi og glæde, med supersund mad, leg i slyngen og meditation. Vi dyrker yoga og meditation flere gange hver dag – om morgenen Hatha-yoga med fokus på at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Om eftermiddagen den mere legende og dynamiske Aerial-yoga, der foregår delvis i en særlig slynge/hængekøje der hænger ca. 1 m. over gulvet.

Aerial Yoga

Yogaslyngen er et nyt banebrydende redskab indenfor yoga og ret fantastisk. Den omslutter kroppen som en slags puppe og giver en helt utrolig beroligende og støttet afspænding, der krammer og sætter gang i lykkehormonerne. Den opfordrer til at lave mere yoga med hovedet nedad hvilket er sundt og foryngende for både krop og sind.

Aerial  Yoga er velegnet til alle nysgerrige yogaudøvere og kan f.eks. give en intens træning uden at lægge så meget vægt på armene hele tiden. Men, hvis du i forvejen bliver svimmel af yoga eller ikke kan lide at have hovedet nedad er det nok ikke for dig (endnu). Niveauet tilpasses den enkelte deltager, og vi tager os god tid, så alle kan vænne sig til slyngen i trygge rammer. Begyndere som øvede er velkomne.

Vi mediterer morgen og aften, meditationen er guidet hele vejen igennem, ud fra enkle mindfulness-teknikker. Lørdag aften har vi en cacao ceremoni og chanter i mørket. Det er smukt!

Midt på dagen er der mulighed for at vandre ved havet, se Møn eller bare slappe af. Møn byder på en række seværdigheder, hvor Møns Klint og Nyord nok er de største.

 

Møn Retreat Center

Møn Retreat Center har fået nye ejere og er i år blevet gennem istandsat, og er blevet utrolig smagfuld og indbydende. Naturen omkring stedet er smuk og stranden indenfor gåafstand. Der er mulighed for enkelt- eller dobbeltværelse og rigeligt med fælles bade og toiletter. Der er fine fællesarealer, spisningen foregår i den smukke åbne stue og den kæmpestore stemningsfyldte bambussal har plads til at svinge sig i de fritliggende bjælker. Jeg har altid elsket Møn Retreat Centers charme og ønsket for den store, gamle bygning at den blev gennemrenoveret, og nu er det sket.

Maden er vegetarisk, økologisk og superlækker, så du kan blive opladet og udrenset og finde ny energi. Vi spiser et overdådigt morgenmåltid kl 9.45 efter morgenyoga og meditation, en let frokost kl. 13.30 og et superlækkert aftensmåltid kl. ca. 18.30 efter eftermiddagsyoga. Vi medbringer egen kok, og vi hjælper lidt til med afrydning osv.

 

Underviser Sisse Siegumfeldt

Jeg har afholdt over 30 retreats siden 2009 – jeg elsker det simpelthen! At se mennesker “tø op”, slappe af, og komme til sig selv, tilbage til deres naturlige væren er ret fantastisk. Mine retreats er afslappede, hyggelige, sjove, vi lader livsglæden blomstre.  Man kan deltage der hvor man er, både hvad angår kropsligt niveau, eller hvor “dybt” man har i sinde at gå. Om det er egenomsorg, wellness eller mere dybtgående arbejde – det er op til dig, og det er alt sammen lige godt. At passe på sig selv er et meget vigtigt arbejde.

LÆS MERE OM SISSE SIEGUMFELDT

Deltagerne siger:

"Det er lang tid siden jeg er vågnet op en kold mandag morgen og tænkt: Yes, hvor er livet dejligt!"

"Stor tak for en ualmindelig dejlig weekend! Jeg har stadig en behagelig yoga-meditations-svensk-vinterskovro i kroppen."

"Stor inspiration og meget hjertevarme. Dit nærvær er gødning for min sjæl. Den fantastisk spændende og udbytterige weekend har præget hele ugen."

"Aerial yoga er virkelig så glædesfyldt og dybt forløsende på samme tid. Første gang jeg vendte på hovedet skete der et eller andet og nu er jeg hooked! Jeg troede egentlig ikke at jeg turde, men jeg følte mig tryg og taget hånd om hele vejen igennem."

"Din yoga reparerer min krop gang på gang, det er jo faktisk lidt vildt hvad sådan en weekend kan gøre. Tak for alle de gode nørdede skulderøvelser, der bare gør alt det helt rigtige for mig. Jeg ville sådan ønske at du var i Århus og jeg kunne gå på hold hos dig"

Information

Underviser: Sisse Siegumfeldt
Start: Fredag d. 27. september kl. 15
Slut: Søndag d. 29. september kl. 13.30

 

PRIS For ca. 12 t. yoga incl. kost og logi:
Dobbeltværelse pr. pers. 3.900,-
Enkeltværelse pr. pers. 4500,-

Tilmelding

Betal depositum 700 DKK eller det fulde beløb via betalingsknapperne herunder. Depositum refunderes ikke ved afmelding fra deltagerens side. Restbetaling forfalder 15. august. Ved tilmelding herefter betaler du det fulde beløb.

Blå himmel YOGA er medlem af Rejsegarantifonden (nr. 2549) .

Transport

Transport til Møn Retreat Center er ikke incl. og arrangeres selv. Adressen er: Vollerupgade 2A, 4792 Askeby, Danmark

Søg på Rejseplanen ang. offentlig transport, der er busstoppested tæt på.

Al fysisk udøvelse er på eget ansvar, som altid efter dansk lovgivning.