Yoga er en leg - Yoga for børn
Yoga for børn - om at undervise børn i yoga
DATOER FOR 2021-22 ER PÅ VEJ!
Inspirations-kursus for yogalærere, lærere, pædagoger eller forældre. Kurset omhandler børn i børnehave, indskoling og mellemtrin og giver indblik i hvad Børneyoga kan og er.
Børneyoga er en spændende, dejlig og udfordrende gren af yogaen der møder voksende interesse overalt. Denne workshop giver dig en introduktion til børneyoga eller ny inspiration hvis du allerede underviser børn. Kurset foregår både som teori og praksis og vi kigger på hvordan man kan undervise yoga for børn på hold, eller bruge det i institutioner og i skolen, enten som små "yogapustere" eller i idrætstimerne.
Børn i dag har travlt. De får utrolig mange input og stimuleres konstant. Børneyoga muliggør de dybe øjeblikke af rent nærvær og fokus - blandt andet ved også at tillade fuld fart på og gang i den. Det giver børnene konkrete redskaber til at finde ro og fokus i en hektisk hverdag. Yoga for børn har en meget specifik tilgang til krop og sind der udvikler det hele barn. Sprog, kognitive evner, sociale kompetencer, og personligt værd styrkes gennem yoga.
Undersøgelser viser, at børn der laver yoga i skolen lærer bedre, har det sjovere og har mere energi, når skoledagen er slut. Åndedrætsøvelser, koncentrationsøvelser og små afspændingshistorier kan også bruges til at samle fokus i undervisningen af dansk, matematik, geografi osv.
På kurset gennemgår vi:
* Yogastillinger og åndedrætsøvelser tilpasset børn
* Vi laver yoga sammen: Gruppe- og partnerøvelser, yogalege
* Yoga i skolen/børnehaven
* Børneyogaens rytme - En vekslen mellem dynamisk og mindful
* Historiefortælling
* Temaer
* Børnenes input
* Lærerens rolle og forberedelse
* Mindfulness-øvelser for børn og afspænding
Sisse Siegumfeldt
er exam. Yogalærer, Børneyogalærer og Mindfulnessinstruktør og har undervist i Børneyoga siden 2005 - formentlig som den første herhjemme. Hun har undervist tusindvis af børn i yoga og mindfulness og hundredevis af skolelærere og pædagoger i at undervise børn i yoga. Udover sin Børneyogalæreruddannelse Hjertebarn, afholder hun dette populære kursus: "Yoga er en leg" der giver yogalærere, skolelærere og pædagoger redskaber til at videregive yoga i børnehøjde.
Hun har desuden udgivet DVD'en "BørneYoga og de 5 sanser" og bogen "Yoga for børn - og deres voksne" (Gyldendal 2016).
Sisse Siegumfeldt er medlem af Yoga Alliance og certificeret som E-RYT 200, RCYT og YACEP.
Derudover medstifter af Danske Yoga- og Meditationslærere (DYOM) og medlem af bestyrelsen.
Deltagerne siger:
“Det var en virkelig lærerig og værdifuld workshop, Sisse. Så skønt at mærke dit engagement og ikke mindst lysten til at undervise børn, og til at give dine erfaringer og viden videre til andre voksne. Du formåede virkelig at skabe et let og åbenhjertigt rum med plads til udfoldelse, anerkendelse og respekt for den enkelte på flere niveauer. Og det var simpelthen sådan en stor fornøjelse at være en del af.”
ॐ
“Jeg synes, du videregav virkelig mange muligheder, ideer og viden. Jeg gik fra ikke at vide, hvordan jeg umiddelbart kunne gribe en time an til i løbet af få timer at få så mange redskaber, at jeg “sagtens” kunne undervise en børneyogatime en af de nærmeste dage!”
ॐ
“Det var virkelig fedt at åbne fantasien og give los. Jeg forstår bestemt godt, du holder af det, og det må være endnu mere livsbekræftende at undervise børn, jeg glæder mig til at komme i gang!”
Information
Pris
1200,- for en dag
Inkl. manual og Børneyoga-DVD, som download
Adresse
Kula Yoga
Kirke Værløsevej 26A
3500 Værløse
Tid
Kl. 8.30 - 15.30
Tilmelding
For institutioner
EAN-fakturering: Man kan enten bruge betalingsknappen, vælge EAN på betalingssiden, og skrive EAN-nr. i kommentarfeltet. Derudover skal vi også have deltagerens NAVN og EMAIL i kommentarfeltet. Alternativt: Skriv en mail til os med EAN-nr. og alle oplysninger. (Derudover KUN i Kbhs kommune: brugerID, for eksempel NN99 eller POGR). Tilmeldingen er bindende.
For privatpersoner
Tilmeld jer til højre. Tilmeldingen er bindende.