Udgivet i Skriv en kommentar

Yoga for børn

 

Jeg fik engang en mail fra en yogaelevs mor, der skrev: ”Min datter har længe været bekymret for hvordan det ville være at starte i skole, men da jeg spurgte til det forleden sagde hun: Nej, jeg er ikke bange mere, for til yoga har jeg lært at mærke modet i mit hjerte – og der er meget mod.”

Det er en sød historie, men den viser også at yoga for børn kan andet og mere end bare at træne kroppen. I yoga bevæger vi kroppen med det dybere formål at få sindet til at falde til ro og give slip på stress. Mange børn oplever i perioder skolen som stressende og overvældende, ikke mindst ved skolestart, og har stor glæde af at få de oplevelser bearbejdet. I børneyoga bruger vi en række fysiske øvelser og lege, åndedrætsøvelser, koncentrationsøvelser og afspændingsmetoder, der udover at skabe ro også hjælper med at samle fokus. Den lille pige der var nervøs over skolestart havde gået til yoga en tid og efter afspænding havde vi helt konkret lagt hænderne på hjertet og mærket efter styrke og mod.

Yoga er en tusindår gammel indisk tradition, en praktisk livsfilosofi med meditation og fordybelse som omdrejningspunkt. De samme teknikker som dengang blev brugt til at søge spirituel forløsning, bruges i dag med stort held til at bekæmpe stress.
Yoga går i detaljer med alle områder af kroppen i modsætning til de fleste sportsgrene, der fokuserer på bestemte områder og kompetencer. Med yoga kommer vi ud i alle krogene og får bevæget, strakt og iltet alle celler i kroppen. Vi arbejder også mentalt, guider opmærksomheden rundt i kroppen, mærker efter ned i de mindste detaljer, fordi det giver ro at være tilstede i sin krop her og nu.
For voksne fører yoga kroppen tilbage til et sundt udgangspunkt som da vi var børn, uden skævheder, spændinger og slaphed forårsaget af stillesiddende arbejde. Det fører også sindet tilbage til et harmonisk udgangspunkt, hvor der er ro og nærvær.

Der er to hoved-”tricks” inden for yoga:
1. Det ene er at mærke kroppen, helt detaljeret, for når vi mærker kroppen, så er vi tilstede her og nu og ikke to skridt foran eller bagved os selv.
2. Det andet er at styre åndedrættet. Hvis man bliver stresset eller urolig sker der forskellige fysiske ting: hjertet slår hurtigere, åndedrættet bliver mere overfladisk og fordøjelsen går langsommere. Åndedrættet er den eneste af disse automatiske reaktioner vi kan kontrollere. Når vi trækker vejret dybt og roligt, så tror nervesystemet på det og gearer ned.

Hvor voksenyoga til dels retter op på de ”skader” et voksent menneske nu engang har været udsat for (alt fra dårlig arbejdsstilling til ar på sjælen), arbejder børneyoga mere med en sund og naturlig udvikling af barnet. For de helt små handler det om at udvikle grovmotorik, finmotorik, sprog, kognitive evner og sociale kompetencer. Med større børn arbejder vi med balance, højre/venstre, koncentration, fokus, ro – alt sammen i en ramme af leg, nærvær, opmærksomhed.

Børneyoga er uden konkurrence, både fordi yoga er så fysisk alsidigt at ingen kan det hele, og fordi vi ikke opfordrer til det. Det kan blive et fristed for børn der mangler kropslig selvsikkerhed og har svært ved at gribe en bold f. eks. Til yoga er der altid et eller andet man er god til, og mere stille og forsigtige børn opdager ofte skjulte kompetencer. Børneyoga tilbyder en helhedsorienteret og lavpraktisk tilgang til barnets udvikling, hvor vi hele tiden husker på at det skal være sjovt og legende.

Børn kommer ikke til yoga for at få ro i sindet eller lækre overarme, de kommer fordi der er nogle voksne der har bestemt at de skal, så derfor skal det være sjovt. For at bane vej for ro og fordybelse skal der også være plads til sjov og ballade. Så vi leger med stillingerne, der ofte har dyrenavne, sætter lyd på og laver små historier. Vi laver mange gruppeøvelser, partnerlege og yoga for børn er generelt mere udadvendt og socialt end yoga for voksne. I børneyoga kan vi improvisere, lave fis, finde på historier, trække på alle mulige andre bevægelsesformer, sidde og kigge på en kastanje og lave pustemaling med et sugerør. Min erfaring er, at børn har let ved yoga og en rigtig fin indstilling til det. De stiller masser af spørgsmål, er kritiske og engagerede og byder hele tiden ind med nye stillinger og lege.

Kan man så lære børn at være til stede i nuet, eller at leve mindfult (som det hedder på nudansk), eller at være i hjertet? Nej da, men vi kan sætte rammerne, skabe et rum hvor der er mulighed for nærhed, ro, stilhed og poesi. Invitere dem ind og hjælpe børnene med at se og anerkende de øjeblikke når de opstår. Børn har ofte meget nemt ved det, især når de lige får at vide at det er i orden at mærke efter. “Jeg bliver så glad når jeg strækker mig” sagde en lille pige for nylig, og: “Det er meget nemt når man ikke tænker på noget” sagde en anden.
Børnene har nemt ved det, for de er udgangspunktet – de er fødte yogier. Vi skal ikke ændre på dem eller vise dem hvordan man er til stede i sin krop. Børnene er allerede i nuet, meget mere end vi voksne. I børneyoga vil vi gerne beholde det barnlige nærvær længere, og samtidig give børnene konkrete redskaber til at finde ro, som de selv kan bruge fremover. Nå man får teknikker til at berolige sig selv i svære situationer, så kan man være ærligere over for sig selv og komme bedre ud af konflikter – det gælder hvad enten man er 7 eller 42.
Børneyoga handler altså på længere sigt ikke kun om udvikling for at blive klar til børnehaven eller skolen, men om at blive klar til livet – finde sin egen kerne og stå ved den.

Flere og flere steder i landet kan børn nu gå til yoga efter skoletid, og interessen fra skolerne og institutionerne er også stigende. Her i Blå himmel Yoga har jeg uddannet et par hundrede pædagoger, skolelærere, børnepsykologer osv. indenfor Børneyoga. Med den nye skolereform er der kommet mulighed for mere bevægelse i skoletiden, og her er yoga et rigtig godt bud, alene eller som supplement til mere konditionskrævende udfoldelser og holdsport. Børnene har en lang skoledag og skal koncentrere sig i mange timer, og yoga kan blive et pusterum, hvor man lader op og finder ro.
Yoga kan dyrkes ligesom idræt i skoletiden, men hvorfor ikke også starte en dansktime med en åndedrætsøvelse eller en koncentrations-leg? Det tager kun tre minutter og efterfølgende er børnene meget mere opmærksomme og klare i hovedet.

Åndedrætsøvelse
Denne åndedrætsøvelse laves med en pose ekstra tykke sugerør (fra f. eks. Tiger-butik eller IKEA) og en pose vat. Den kan laves ved skolebordet.
Lav et stemningsskift, sæt evt. noget beroligende musik på, eller tænd en røgelsespind, stimuler sanserne på en anderledes måde.
Send vat og sugerør rundt, alle skal have et sugerør og en tot vat.
Prøv først at løfte vattotten fra bordet med sugerøret ved at suge hårdt.
Øv derefter at løfte den ved at suge, og derefter ”skyde” vattotten væk ved at puste hårdt.
Lav det til en leg: Del børnene i mindre grupper, f. eks. 8 i hver, og lad dem sende vattotten rundt fra person til person ved at bruge sugerørene ligesom før. Kan gøres stående eller siddende i en cirkel. TIP: Man skal huske at give slip på vattotten, når den næste person har fået fat.

Koncentrationsøvelse: Yogadetektiv
Lav evt. åndedrætsøvelsen først, så der er lidt ro.
Stå i en stor cirkel.
En person vælges til at gå udenfor og være ”detektiv”, imens vælges en ”leder”.
Detektiven kommer ind og står midt i cirklen.
Nu skal alle følge lederens bevægelser, men uden at afsløre hvem der er leder. Dvs. ikke kigge direkte på ham/hende. Lederen kan f. eks. vælge at bevæge sig hurtigt når detektiven har ryggen til, eller meget langsomt så alle kan følge med. Detektiven har tre gæt. Det kan betale sig at tage god tid. Man må gerne lave yogastillinger, men alle bevægelser gælder.

Sisse Siegumfeldt er yogalærer og indehaver af Blå himmel YOGA på Østerbro i København. Hun har undervist børn i yoga i 14 år og holder jævnligt kurser for lærere og pædagoger om at undervise i børneyoga. Hun har udgivet DVD´en ”BørneYoga og de 5 sanser” og skrevet bøgerne ”YOGA – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind” (Gyldendal 2013) og “Yoga for børn – og deres voksne” (Gyldendal 2016).

Skriv et svar