Kategori: Yogablog

Interview med Sisse Siegumfeldt – dette er et transkriberet interview og derfor ret frit fra leveren. Tilgiv evt. gentagelser og grin 🙂

Ida: Hvilken form for yoga er det du dyrker?

Sisse: Haha, ja det lyder så simpelt, men det er jo allerede der et svært spørgsmål. Det er Hatha, men Hatha er selvfølgelig det absolut bredeste begreb indenfor yoga, det kan dække rigtig, rigtig meget. Jeg blander stilarterne meget.

Da jeg begyndte med yoga, var det Astanga, på et fitnesscenter, meget hårdt og lidt disciplinært. Jeg elskede det, men så fik jeg en skade og  begyndte inde på Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole, dem der altid har ligget inde ved Kultorvet.  Det er jo meget klassisk og indisk og ikke særlig anatomisk, mere spirituelt orienteret, men de er rigtig, rigtig gode til hele det med afspænding, meditation og virkelig bare at tage sig god tid.

Så den del har jeg med, jeg tog min aller første yogauddannelse hos Yoga-Claus, han var uddannet hos Guni Martin, og det er også meget klassisk yoga. Men efter det har jeg helt klart bevæget mig mere over i  moderne postural yoga, i 00´erne var det især Anusara-yoga i miljøet omkring Hamsa. I de år tog jeg en mere Vinyasa-orienteret uddannelse på Yoga Arts, på Bali. Vinyasa er en åben stilart, uden guru – folk der havde lavet meget Astanga, som jo er en fast serie,  begyndte at freestyle i løbet af 90’erne  og så blev det til Vinyasa. I Danmark tog jeg også de første dele af en Anusara-uddannelse og så har jeg taget børneyogauddannelse, mindfulnessinstruktør, plus det løse.

Ja, så det er den baggrund jeg har, og jeg underviser i Blid Hatha, som netop har stærke rødder i old-school yoga,  såkaldt husmor-Hatha, haha, hvor man ligger meget, sidder meget, meget langsomt, meget indadvendt.  Og almindelig Hatha, med mange flere stående stillinger, mere hårdt, men stadig langsomt, en stilling ad gange og til begge sider, overskueligt. Og så underviser jeg også Flow, kalder vi det, fordi folk er begyndt at synes Vinyasa lyder lidt skræmmende, så nu kalder vi det det Flow, men det er jo Vinyasa, det bare ikke sådan benhård tonser-Vinyasa, det er  flydende, selvfølgelig er det hårdt, men det skal ikke stresse folk.

I : Hvor mange år er det du har dyrket yoga?

S : Det er nok cirka 2000, altså siden 2000, ikke 2000 år.

I : Hvad inspirerede dig til at dyrke yoga, da du startede?

S : Jeg var skuespiller, og der havde jeg lært nogle teknikker i USA, såkaldt Method Acting på en skole i New York, som faktisk minder helt utroligt meget om mindfulness og meditation, hvor man hele tiden går igennem kroppen med opmærksomheden, mens man sidder stille på en stol. Det er meget den samme tankegang, og det havde jeg lært som helt ung, jeg gik på teaterskole i New York fra  jeg var 19 til 23 og lavede relaxation hver dag.

Så begyndte jeg at lave yoga da jeg var omkring 30, men det føltes ikke fremmed eller nyt, jeg havde lavet en masse moderne dans og denne her måde at lave teater på ligger meget tæt op af, altid meget med kropsbevidsthed og nærvær.  Forskellen var måske at i de optrædende miljøer, der vil man jo rigtig gerne stortude og skuespillere er lidt mere udtryksfulde og det tog jeg også meget med over i yogaen, det var sådan lidt sjovt. Det gør folk ikke så meget i yoga, nogen gør, men ikke så mange. Jeg hulkede om en brøleabe de første mange år. Lærerne synes som regel bare at det var fedt. Dem der ikke kunne tåle mosten, røg ved naturlig selektion, haha.

I : Da du tog din uddannelse, var der så noget spiritualitet forbundet med det ?

S : Nårh, ja, ja selvfølgelig.

I : Hvad kunne det være?

S : På Bali chantede vi en del, mediterede en del, vi talte rigtig meget yogafilosofi, som er spirituelt funderet. Men jeg har aldrig haft det svært med det spirituelle, min far er også præst, så det har jeg aldrig været bange for, jeg har altid haft en forbindelse opadtil, om man så må sige. Mange danskere er decideret bange for noget som helst spirituelt, især måske kristendom, men det er jeg slet ikke. Min far er grundtvigianer, så stille-og-rolig-kristen, der er ikke noget med at andre religioner er vildt farlige. Min spiritualitet er selvfølgelig anderledes end hans, det har bare altid sagt mig mere at man også bevægede kroppen. Jeg kan godt lide at gå i kirke og synge, men jeg savner altid at bevæge kroppen mere,  det gør man jo også i nogen gospel kirker, men ikke i en almindelig dansk folkekirke, der sidder man ret stille.

På uddannelsen på Bali, var der flest vesterlændinge, og også nogle japanere og nogle kinesere, men der var ikke nogen, der sådan naturligt havde en indisk spiritualitet, så de var opmærksomme på ikke at trække ting ned over hovedet på folk, men det var der hele tiden alligevel og vi chantede meget. Jeg havde nogle meget store oplevelser netop med chanting, så spiritualitet helt sikkert,  men ikke, orh det er så super svært, for hvad betyder de ord ikk, men altså, ikke religion som sådan.

Jeg kalder det nogen gange spiritualitet light, og det synes jeg ikke er en dårlig ting, mange af de problemer der er i verden, kommer når det er spiritualitet heavy, ikke? Haha. Så light er fint, det er sådan: ‘Jeg vil prøve at være et bedre menneske, jeg vil dyrke det gode i mig selv, i stedet for at dyrke det negative og sure og kyniske’. Det er bare det, og det synes jeg tit det er i yogamiljøet i vore dage. For mig behøver det ikke være mere end det, fordi så bliver det ofte noget med en masse regler, og at ‘Jeg er faktisk spirituel på en bedre måde end du er’. Så har vi guruer, og følgere der lærer at de ikke skal stole på deres egne impulser og fornuft, og så har vi miseren. Og det er ikke for at sige at alle guruer er dårlige, slet ikke, og jeg kender mange der har fået en masse ud af at følge en guru, men det er ikke for mig, og det ærgrer jeg mig slet ikke over (længere), for spiritualitet light har også en stor kraft.

Jeg tror at mennesket har brug for noget, for det er supernemt at blive kynisk, og dyrke den indre svinehund om man så må sige, at være bange og være vred, så jeg synes, det er en god ting at man har en  fælles, om end meget diffus, idé om, at man gerne vil være bedre.  Og det ser jeg meget i yogamiljøet, og nogen gange så bliver det frelst og nogen gange forskruet, men overordnet set er der en bevægelse henimod: ‘Vi vil prøve at være ordentlige’, og det er jo bare godt. Den samme indstilling har langt de fleste danskere selvfølgelig også, også uden noget som helst spiritualitet, men indenfor yoga er det klart sat i scene og italesat, vi har nogle fine ritualer i yoga, som  kan sætte det i en ramme, og huske os på det, og det er vigtigt.

I : Hvad kan det være for ritualer?

S : Nå, men bare alle de ting vi gør med lige at lukke øjnene eller sige tak eller namaste eller hvad man nu siger i starten og i slutningen af en time. De ting man kan tale om i en yogatime er anderledes end andre steder, jeg siger da alt muligt i mine yogatimer, og nogen gange tænker jeg  bagefter ‘Wauw, det var da virkelig langhåret’, men i den setting kan man udtrykke en hel masse som man ikke gør i sit daglige liv og folk kan jo godt bruge det til noget og kan godt lide det. Det er det der gør yoga anderledes end andre bevægelsersformer, at vi har en etisk og spirituel baggrund. Jeg tror mennesket har et behov for noget spirituelt, fordi vi også har den der barbariske side, så vi er nødt til at trække den anden vej bevidst, så vi ikke bare bliver vilde dyr.

I : Er der så også nogle ritualer, når du bare laver yoga med dig selv eller er det hvordan du føler?

S : Det er da egentlig et meget godt spørgsmål. Det var der engang, engang der chantede jeg en del alene, selvom det lyder lidt patetisk at chante alene, og så har jeg chantet med min datter, især når hun har haft det svært, men ellers ikke så meget ritualer når jeg er alene.

I : Hvad er udviklingen for tiden indenfor yoga herhjemme?

S: Ja, altså lige de sidste år er der åbnet store kæder med yoga primært for økonomisk vinding, ikke ejet af yogamennesker, og det er nyt. Yoga er blevet så stort, alle ting bliver kaldt yoga, selv en ansigtsbehandling, så er det pludselig ansigtsyoga, yoga er virkelig blevet et buzzword. Så  det er jo klart, at hvis man kan tjene penge på det, så er der nogle folk der vil gøre det. Det er vel bare det. Selvom det er lidt absurd, for det er super svært for mig bare at få det til at løbe rundt, men altså jeg har selvfølgelig heller ikke det der kæmpe maskineri bag mig.

Jeg har jo altid gjort rigtig meget ud af at yoga skulle være tilgængeligt for almindelige mennesker, at det ikke skulle være for langhåret og man ikke skulle skræmme folk væk, ved at det enten blev for elitært, for svært eller spirituelt. Det har jeg altid gjort og det er selvfølgelig også fordi det også er et børneyogastudie og vores elever er helt almindelige familiemennesker. På det seneste har jeg faktisk tænkt at når nu vi har fået alt det der fitnessyoga, så kan det være at jeg, endelig langt om længe, skal gå i en meget mere spirituel retning, gå helt tilbage til rødderne, haha. Det kan være det er det der kommer til at ske, man ved aldrig jo…

Her på Bloggen præsenterer vi hver måned en fast yogagænger i Blå himmel, som Månedens Yogi. I denne måned møder vi Annlise, som for år siden led af muskelgigt og knap kunne bevæge sig eller have en almindelig hverdag. 

Af Mei Bieber

Annlise Stubseid er mødt frisk op til interview klædt i pastelfarver med et smil på læben. Hun er 65 år gammel, men ser 10 år yngre ud, og har dyrket yoga hos Blå Himmel i halvandet års tid. Hun kommer afsted fire gange om ugen, hvis det kan lade sig gøre. Annlise arbejder som selvstændig med at assistere ældre mennekser med forskellige praktiske opgaver, og udfører derudover marketingsopgaver for firmaer. Privat bor hun sammen med sin mand, på Østerbro. Hun har indvilget i at fortælle lidt om sin yogarejse, for Annlise hører til de mange, der har fået beriget sit liv på grund af yoga.

Hvad er det bedste ved yoga?

“Savasana” (den afsluttende afspænding, red.) svarer Ann prompte og griner. “Det er velværet og afslapningen og den tillid til kroppen, som det giver. Og så hjælper yogaen mig med at holde mig i form. Jeg går op på 5. sal hver dag fem gange om dagen, men jeg tror ikke at jeg ville kunne gøre det, hvis jeg ikke havde fået den muskelstyrke, som yogaen giver.”

“Men yoga er også sjovt og udfordrende”, siger Annlise, “For eksempel er det meget angstprovokerende for mig at stå på hovedet, selvom jeg ved at jeg godt kan, hvis jeg får lidt hjælp. På den måde kan man også konkurrere med sig selv i yoga og overvinde sig selv.”

Hvorfor dyrker du yoga hos Blå Himmel?

“Fordi her er så hyggeligt” siger Annlise og smiler, “Hos Blå Himmel er der små hold og nærværende undervisning i modsætning til mange andre yogastudier. Og man får al den forkælelse man har brug for, hvilket er et privilegie”.

Hvorfor dyrker du yoga?

’’Jeg elsker at bevæge mig, og så har jeg jo en fremtid der siger at om 30 år er jeg 95, og jeg passer en del ældre der er på plejehjem, og jeg skal bare ikke have sådan et liv, som de har’’

Egentlig havde Ann ikke troet at yoga skulle være noget for hende: “Jeg var aktiv lige fra barnsben, hvor jeg gik til ballet og gymnastik, selvom det gav mig skader i ryggen. Senere dyrkede jeg aerobic, men det forværrede rygskaden, og så begyndte jeg i stedet for til afspændingsgymnastik. Folk blev ved med at råde mig til at dyrke yoga, men jeg syntes det lød kedeligt og langsomt. ”

Det var først efter at Ann var blevet ramt af muskelgigt at hun endelig overgav sig og prøvede yoga: “Jeg havde været syg i fire år, hvor jeg havde smerter og meget begrænset bevægelighed, hvis jeg satte mig ned, var det umuligt for mig at komme op igen uden hjælp. Så blev jeg efter en gennemgribende udrensning endelig rask, og det var i forbindelse med genoptræningen at yogaen kom ind i mit liv. Efter min første yogatime brækkede jeg mig i lårtykke stråler, for jeg tror slet ikke at min krop var klar til det. Det var så hårdt for mine håndled, og alt var hårdt, men så gav jeg det ét shot mere, og ét mere, og så begyndte min krop at komme i gang’’.

Hun har sidenhen dyrket både yin, hatha og hot yoga og yogaen gør at hun bedre kan acceptere det, der kommer. “Jeg er en spirrevip med krudt i røven, men yogaen har fået mig til at trække vejret og sige ‘det er okay hvis du ikke når det hele’”.

 

 

Artikel-interview med Sisse, af Trine Dührr fra FindUddannelse.dk

Yoga er ofte noget vi forbinder med udstrækning, meditation og fokus. Alle tre ting man kan have rigtig meget brug for efter en lang arbejdsdag, hvor telefonen har kimet, e-mail bakken spyttet mails og kollegerne krævet opmærksomhed. Men faktisk er yoga også for børn, for de har lige så meget brug for at træne koncentration og stresse af, efter en lang dag blandt andre børn.

Hvor voksenyoga mest er fokuseret på afslapning af sindet, gennem blid eller aktiv kropslig udfoldelse, så handler yoga til børn også om andre ting. Yoga for små børn handler det bl.a. om at lære at navigere følelsesmæssigt i en hverdag i tæt samspil med andre børn. Yoga for skolebørn fokuserer i høj grad på koncentrationstræning og giver samtidig et frirum fra konkurrence og pres.

Men hvordan foregår yoga til børn egentlig? Og hvorfor giver det mening for børn at dyrke yoga? Det har vi spurgt Sisse Siegumfeldt om, hun er exam. Yogalærer, Børneyogalærer og Mindfulness-instruktør og har undervist i Børneyoga siden 2004. Hun uddanner hvert år ca. 100 voksne, ofte pædagoger og skolelærere, i at undervise børn i yoga.

Vi er blevet for kloge for vores nervesystem

Mennesker og dyr kan minde rigtig meget om hinanden, når det kommer til stress. Vi kan nemlig både stresse op og ned, alt efter situationen vi står i.

“Tænk på en gazelle på savannen, der pisker afsted det ene øjeblik med en løve i hælene, og det næste øjeblik græsser fredeligt og afslappet når faren er overstået. Sådan burde vores nervesystem også fungerer,” forklarer Sisse Siegumfeldt.

Men sådan er det bare ikke altid, forklarer Sisse Siegumfeldt. Vi er nemlig blevet for kloge for vores nervesystem, når vi i vores dagligdag står overfor langt mindre håndgribelige farer som deadlines og konkurrence. De uhåndgribelige farer, gør at vi ikke på samme måde kan stresse ned efter arbejdsdagen, hvilket efterlader krop og sind i konstant højt alarmberedskab. Hvis krop og sind forbliver i for højt alarmberedskab for længe, mister den på en måde evnen til at geare ned og så får vi sygdommen stress.

Men faktisk er mindre børn langt bedre end voksne til at være i nuet – de har ikke adskilt deres krop fra deres hoved som voksne har, de ER i kroppen og i nuet. Problemet er bare at nuet i en daginstitution kan være ret overvældende for børn, og derfor reagerer de indimellem voldsomt. Børneyoga hjælper børnene med at mærke kroppen og finde roen, og sætter denne naturlige søgen indad, i system. At mærke sig selv er naturligt og vi er, ifølge Sisse Siegumfeldt, faktisk rigtig gode til det, men kommer bort fra det, fordi livet går for hurtigt.

Yoga kan hjælpe børnene tilbage til deres naturlige ro, og give en viden og bevidsthed om dem selv de kan tage med sig ud i verden:

“De får en bevidsthed om at de selv har en indflydelse på hvordan de har det og hvordan de reagerer. F. eks. : At man kan vælge at gå fra en situation eller sige: ‘Det der gør mig vred’ i stedet for at slås eller skændes.” forklarer Sisse Siegumfeldt.

Et rum til stilhed og langsomhed hvor man får tid til at mærke sig selv

Yoga for børn formidles meget anderledes end yoga for voksne, ligesom der er forskel på yoga for små og store børn. Sisse Siegumfeldt forklarer:

“Med mindre børn er yogaprogrammerne oftest bundet op på en historie, for at holde interessen fanget og holde roen. Vi tager udgangspunkt i hvad børnene selv er interesserede i og kan sagtens lave Pippe Langstrømpe-yoga eller Zoologisk Have-yoga.”

Børneyogaen indeholder mange af de almindelige yogastillinger, men for de små, er der ofte fokus på dyrestillingerne, med lyde på, Hunden gør og Katten mjaver, hvilket, udover at det er sjovt, træner åndedrættet. Sisse Siegumfeldt peger på, at børnene jo egentlig er ligeglade med, om en stilling er god for ryggen, så det der motiverer dem er historierne og den legende tilgang.

For de større børn er det oftest trivsels-temaer, som venskab, vrede eller kropsimage programmerne er bygget op omkring. Her sørger Sisse Siegumfeldt for at blande yogaen med læringselementer og koncentrationslege, som hjælper børnene med at koncentrere sig mange timer i skolen.

“I Børneyoga skaber vi et rum, et stille sted hvor vi dyrker roen og langsomheden og det at mærke sig selv, hjertet, åndedrættet,” forklarer Sisse Siegumfeldt.

Det betyder også, at timerne ofte afsluttes med massage eller berøring, og altid med afspænding, hvor børnene ligger helt stille med lukkede øjne. Men også undervejs i yogatimen er der stille stunder, åndedræt og det at mærke kroppen flettet ind i historierne og stillingerne.

Men kan børn godt være stille nok til en yoga time?

I yogaen er der ingen hård disciplin, for som Sisse Siegumfeldt siger, man får ikke nogen til at slappe af, ved at skælde dem ud. I børneyoga-undervisningen skrues programmerne sammen så børnene bliver opslugt i det der foregår. Ved at gøre yogaen spændende, sjov og vedkommende, er børnene med hele vejen og så opstår de fine yoga-øjeblikke med rent nærvær og opmærksomhed.

“Der er ikke fri leg i yoga, man skal koncentrere sig og høre hvad yogalæreren siger og følge med, og for nogle børn er det krævende og uvant i starten, men de finder hurtigt ud af at det føles godt at være i dette rolige rum, det føles naturligt at være stille og uden konstant stimulation – fordi det er naturligt,” forklarer Sisse Siegumfeldt.

Det pædagogiske aspekt i børneyogauddannelsen er i højsædet, og det er vigtigt at der i yogatimerne ikke er nogen form for konkurrence. “Yoga bliver ofte solgt som endnu et selvforbedrings-projekt, men for mig er det i høj grad et selvkærligheds-projekt: Du er lige som du skal være. En vigtig pointe især med de større skolebørn der ofte er meget hårde ved sig selv.”

Sisse Siegumfeldt ejer Blå himmel Yoga, et yogacenter for børn og voksne i København. Her har hun Hjertebarn-uddannelsen i Børneyoga og Børnemindfulness. Hun har desuden skrevet to bøger: ”Yoga for børn og deres voksne”, og ”Yoga – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind” (begge fra Gyldendal).

 

When I did Aerial Yoga the first time, I was out to try the newest thing, and my expectations were certainly not that this would be a practice-changing moment. An hour later I lay weeping profoundly in my hammock (not just a lonely tear rolling down my cheek, nope, full on sobbing in a studio where I had never set foot before :)) For some people Aerial Yoga has this effect. I believe the intense release in the spine does something very profound to us, on a neurological level. Maybe this is especially true for people with an already highly sensitized spine. A lot of you have questions about Aerial Yoga, and I have tried to sum up a bit here:

AERIAL YOGA HISTORY

(Pronounced : Air-EE-uhl )Aerial Yoga is a new yoga style, which is practiced in a customized hammock hanging ca. 1 m above the ground. The hammock is made of a non-elastic fabric, similar in strength and texture to the fabric used by aerial acrobats. In Aerial Silks, as the circus-discipline is called, the fabric is half as wide, and you use two very long fabrics to create beautiful shapes and exhilarating drops. The yoga hammock, however, is one wide piece of fabric, about 6 m. long and 3 m. wide, making it possible for a grown-up to lie stretched out in it.

The history of Aerial Yoga is a little unclear. Several teachers claim to be the originator of Aerial Yoga, and it seems plausible that people separately, but simultaneously started tyeing a knot on their two aerial fabrics and mixing Aerial silks with yoga during the 2000s. From here the idea of making an actual yoga hammock evolved, and now the hammock is actually also used in circus as just another choice of aerial apparatus. So, in the same type of hammock people may practice Aerial Dance, Aerial Yoga or Cirque, and the disciplines overlap, obviously.

Pioneers include: Carmen Curtis of Aireal Yoga, Christopher Harrison of Anti-Gravity Yoga, Rebekah Leach,  Michelle Dortignac of Unnata Yoga. They each have their different take on yoga in the hammock, seamlessly blending dance, acrobatics, fitness and yoga. Our take on Aerial Yoga here in Blue Sky Yoga is that the hammock first and foremost is a new yoga prop that we use to practice yoga. We keep all the mind-body awareness that we have in “real” yoga, but add an element of play, acrobatics, elegance and fun.

BENEFITS OF AERIAL YOGA

• It is an ideal vehicle for inversions, also for students who are less inclined or able to do inversions. Since all the body weight is hanging from the hips, the spine gets a unique release, and the nervous system is affected, sometimes instilling a deep spontaneous meditative state, or a feeling of being re-set, neurologically. Inversions bring lots of blood to your head again and again – This improves blood pressure and cholesterol, reduces the risk of cardiovascular disease, and brings a rosy glow to your skin.

 

• Improves your balance and sense of space (proprioception), keeping your nervous system flexible and young (and reducing sea-sickness).

 

• Makes you play, smile, laugh and release “happy hormones”. It surrounds and supports you like a cocoon, giving an incredibly calming relaxation. The happy hormones, oxytocin, are released by touch, and that can be touch from a yoga prop, too.

 

• Improves your concentration – Aerial yoga forces you to be completely present and aware in your body. You will not be thinking about your to-do list when you are hanging 1 m. above the ground.

 

• Strengthens your Deep Core muscles – Aerial yoga gets you out of your yoga comfort zone and forces you to engage your deep core muscles in order to balance and stabilize the hammock.

 

• Brings back pain relief – Hanging upside down from the hip depressurizes the spine and evens out any imbalances over time.

 

• ADDED BONUS: Effectively smooths out cellulite and detoxifies the tissue by massaging the tissue, fascia and lymphatic systems.

 

 

Gæsteblogindlæg af Ditte Parby, der underviser i Blå himmel Yoga. Hun har igennem de sidste 20 år beskæftiget sig med undervisning og rådgivning i en bred vifte af områder inden for sundhed og bevægelse. Hendes undervisning er altid alsidig, smilende og uhøjtidelig, så alle føler sig velkomne, trygge og godt tilpas.  

“Næ nej ellers tak – dét har jeg slet ikke tålmodighed til” sagde manden, da jeg nævnte yoga som en mulig lindring på hans ømme løber-lyske. “Ser duuu, der skal mere fart over feltet når jeg træner” sagde han. “Det skal være hårdt, hurtigt og intenst, ellers mister jeg sgu tålmodigheden”.

Noget i den dur hører jeg ofte som yogalærer. Ideen om at yoga er for den åndelige, den rolige, den kreative, den følsomme, den milde. Men ikke noget for den rastløse, for spurteren, for fighteren, den energiske. Som en selvfølgelighed, en konstatering. Det er fint nok. Man kan jo blive prakket alt muligt på. Og det den ene finder lyst og glæde i, behøver jo ikke at gavne den anden.

Men alligevel får jeg i sådanne samtaler altid lidt lyst til at forsvare yogaen, at stå op for mit hjertebarn, men gode trofaste ven, yogaen der lige netop igen og igen lærer mig at tåle at være modig. Det kræver altså sin mand. Eller kvinde. At beherske tålmodighedens kunst. At overvinde rastløshed og utålmodighed med accept og overgivelse. Hvis du spørger mig, så er der rigeligt med udfordring heri. Og når du glimtvis når dertil i din yogapraksis, så der du altså vildt modig.

Det lunefulde er, at det ene jo ikke udelukker det andet. I den yogaverden, som jeg færdes i, møder jeg super mange stærke, initiativrige, energirige, ihærdige mennesker, der stadig udstråler fysisk og mental ro. Måske netop fordi, de er modige nok til at tåle nærværet, tilstedeværelsen, nu’et om du vil.

For mig at se rummer vi alle både en lille hidsig tonser og en rolig, følsom sylfide. Hos nogle personer har tonseren taget lidt for meget over, hos andre er det sylfide spirrevippen med alle dens tanker og følelser, der har indtaget scenen. Det spændende er, hvordan yogaen kan balancere kroppens og sindets mange kontraster og finurligheder.

Jeg forundres hele tiden over, hvordan jeg med yoga kan regulere min egen volumenknap. Skrue lidt ned for stemmen, der siger “av for filan, lad mig straks komme ud at den dér stilling, hvor hele min krop sitrer af anstrengelse” eller stemmen der siger “nååååh, nu må det vist også være godt med alle de stræk, lad mig komme videre med dagens program”. Og på samme tid skrue ekstra op for den spæde stemme fra mit indre, der siger “roooolig nu, bliv nu blot hvor du er. Den stilling, eller det stræk, gør dig godt, bare vent og se. Træk vejret igen og igen. Du skal ikke nå noget som helst. Du kan roligt blive her lidt endnu…”

Og når lydstyrken er helt perfekt, så føler jeg mig intet mindre end tilfreds og lykkelig – og stærk, fordi jeg lige dér formår at “tåle” mig selv og mit “mod”.

 

Jeg fik engang en mail fra en yogaelevs mor, der skrev: ”Min datter har længe været bekymret for hvordan det ville være at starte i skole, men da jeg spurgte til det forleden sagde hun: Nej, jeg er ikke bange mere, for til yoga har jeg lært at mærke modet i mit hjerte – og der er meget mod.”

Det er en sød historie, men den viser også at yoga for børn kan andet og mere end bare at træne kroppen. I yoga bevæger vi kroppen med det dybere formål at få sindet til at falde til ro og give slip på stress. Mange børn oplever i perioder skolen som stressende og overvældende, ikke mindst ved skolestart, og har stor glæde af at få de oplevelser bearbejdet. I børneyoga bruger vi en række fysiske øvelser og lege, åndedrætsøvelser, koncentrationsøvelser og afspændingsmetoder, der udover at skabe ro også hjælper med at samle fokus. Den lille pige der var nervøs over skolestart havde gået til yoga en tid og efter afspænding havde vi helt konkret lagt hænderne på hjertet og mærket efter styrke og mod.

Yoga er en tusindår gammel indisk tradition, en praktisk livsfilosofi med meditation og fordybelse som omdrejningspunkt. De samme teknikker som dengang blev brugt til at søge spirituel forløsning, bruges i dag med stort held til at bekæmpe stress.
Yoga går i detaljer med alle områder af kroppen i modsætning til de fleste sportsgrene, der fokuserer på bestemte områder og kompetencer. Med yoga kommer vi ud i alle krogene og får bevæget, strakt og iltet alle celler i kroppen. Vi arbejder også mentalt, guider opmærksomheden rundt i kroppen, mærker efter ned i de mindste detaljer, fordi det giver ro at være tilstede i sin krop her og nu.
For voksne fører yoga kroppen tilbage til et sundt udgangspunkt som da vi var børn, uden skævheder, spændinger og slaphed forårsaget af stillesiddende arbejde. Det fører også sindet tilbage til et harmonisk udgangspunkt, hvor der er ro og nærvær.

Der er to hoved-”tricks” inden for yoga:
1. Det ene er at mærke kroppen, helt detaljeret, for når vi mærker kroppen, så er vi tilstede her og nu og ikke to skridt foran eller bagved os selv.
2. Det andet er at styre åndedrættet. Hvis man bliver stresset eller urolig sker der forskellige fysiske ting: hjertet slår hurtigere, åndedrættet bliver mere overfladisk og fordøjelsen går langsommere. Åndedrættet er den eneste af disse automatiske reaktioner vi kan kontrollere. Når vi trækker vejret dybt og roligt, så tror nervesystemet på det og gearer ned.

Hvor voksenyoga til dels retter op på de ”skader” et voksent menneske nu engang har været udsat for (alt fra dårlig arbejdsstilling til ar på sjælen), arbejder børneyoga mere med en sund og naturlig udvikling af barnet. For de helt små handler det om at udvikle grovmotorik, finmotorik, sprog, kognitive evner og sociale kompetencer. Med større børn arbejder vi med balance, højre/venstre, koncentration, fokus, ro – alt sammen i en ramme af leg, nærvær, opmærksomhed.

Børneyoga er uden konkurrence, både fordi yoga er så fysisk alsidigt at ingen kan det hele, og fordi vi ikke opfordrer til det. Det kan blive et fristed for børn der mangler kropslig selvsikkerhed og har svært ved at gribe en bold f. eks. Til yoga er der altid et eller andet man er god til, og mere stille og forsigtige børn opdager ofte skjulte kompetencer. Børneyoga tilbyder en helhedsorienteret og lavpraktisk tilgang til barnets udvikling, hvor vi hele tiden husker på at det skal være sjovt og legende.

Børn kommer ikke til yoga for at få ro i sindet eller lækre overarme, de kommer fordi der er nogle voksne der har bestemt at de skal, så derfor skal det være sjovt. For at bane vej for ro og fordybelse skal der også være plads til sjov og ballade. Så vi leger med stillingerne, der ofte har dyrenavne, sætter lyd på og laver små historier. Vi laver mange gruppeøvelser, partnerlege og yoga for børn er generelt mere udadvendt og socialt end yoga for voksne. I børneyoga kan vi improvisere, lave fis, finde på historier, trække på alle mulige andre bevægelsesformer, sidde og kigge på en kastanje og lave pustemaling med et sugerør. Min erfaring er, at børn har let ved yoga og en rigtig fin indstilling til det. De stiller masser af spørgsmål, er kritiske og engagerede og byder hele tiden ind med nye stillinger og lege.

Kan man så lære børn at være til stede i nuet, eller at leve mindfult (som det hedder på nudansk), eller at være i hjertet? Nej da, men vi kan sætte rammerne, skabe et rum hvor der er mulighed for nærhed, ro, stilhed og poesi. Invitere dem ind og hjælpe børnene med at se og anerkende de øjeblikke når de opstår. Børn har ofte meget nemt ved det, især når de lige får at vide at det er i orden at mærke efter. “Jeg bliver så glad når jeg strækker mig” sagde en lille pige for nylig, og: “Det er meget nemt når man ikke tænker på noget” sagde en anden.
Børnene har nemt ved det, for de er udgangspunktet – de er fødte yogier. Vi skal ikke ændre på dem eller vise dem hvordan man er til stede i sin krop. Børnene er allerede i nuet, meget mere end vi voksne. I børneyoga vil vi gerne beholde det barnlige nærvær længere, og samtidig give børnene konkrete redskaber til at finde ro, som de selv kan bruge fremover. Nå man får teknikker til at berolige sig selv i svære situationer, så kan man være ærligere over for sig selv og komme bedre ud af konflikter – det gælder hvad enten man er 7 eller 42.
Børneyoga handler altså på længere sigt ikke kun om udvikling for at blive klar til børnehaven eller skolen, men om at blive klar til livet – finde sin egen kerne og stå ved den.

Flere og flere steder i landet kan børn nu gå til yoga efter skoletid, og interessen fra skolerne og institutionerne er også stigende. Her i Blå himmel Yoga har jeg uddannet et par hundrede pædagoger, skolelærere, børnepsykologer osv. indenfor Børneyoga. Med den nye skolereform er der kommet mulighed for mere bevægelse i skoletiden, og her er yoga et rigtig godt bud, alene eller som supplement til mere konditionskrævende udfoldelser og holdsport. Børnene har en lang skoledag og skal koncentrere sig i mange timer, og yoga kan blive et pusterum, hvor man lader op og finder ro.
Yoga kan dyrkes ligesom idræt i skoletiden, men hvorfor ikke også starte en dansktime med en åndedrætsøvelse eller en koncentrations-leg? Det tager kun tre minutter og efterfølgende er børnene meget mere opmærksomme og klare i hovedet.

Åndedrætsøvelse
Denne åndedrætsøvelse laves med en pose ekstra tykke sugerør (fra f. eks. Tiger-butik eller IKEA) og en pose vat. Den kan laves ved skolebordet.
Lav et stemningsskift, sæt evt. noget beroligende musik på, eller tænd en røgelsespind, stimuler sanserne på en anderledes måde.
Send vat og sugerør rundt, alle skal have et sugerør og en tot vat.
Prøv først at løfte vattotten fra bordet med sugerøret ved at suge hårdt.
Øv derefter at løfte den ved at suge, og derefter ”skyde” vattotten væk ved at puste hårdt.
Lav det til en leg: Del børnene i mindre grupper, f. eks. 8 i hver, og lad dem sende vattotten rundt fra person til person ved at bruge sugerørene ligesom før. Kan gøres stående eller siddende i en cirkel. TIP: Man skal huske at give slip på vattotten, når den næste person har fået fat.

Koncentrationsøvelse: Yogadetektiv
Lav evt. åndedrætsøvelsen først, så der er lidt ro.
Stå i en stor cirkel.
En person vælges til at gå udenfor og være ”detektiv”, imens vælges en ”leder”.
Detektiven kommer ind og står midt i cirklen.
Nu skal alle følge lederens bevægelser, men uden at afsløre hvem der er leder. Dvs. ikke kigge direkte på ham/hende. Lederen kan f. eks. vælge at bevæge sig hurtigt når detektiven har ryggen til, eller meget langsomt så alle kan følge med. Detektiven har tre gæt. Det kan betale sig at tage god tid. Man må gerne lave yogastillinger, men alle bevægelser gælder.

Sisse Siegumfeldt er yogalærer og indehaver af Blå himmel YOGA på Østerbro i København. Hun har undervist børn i yoga i 14 år og holder jævnligt kurser for lærere og pædagoger om at undervise i børneyoga. Hun har udgivet DVD´en ”BørneYoga og de 5 sanser” og skrevet bøgerne ”YOGA – et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind” (Gyldendal 2013) og “Yoga for børn – og deres voksne” (Gyldendal 2016).

YOGA OG MEDITATION er en supereffektiv måde at bekæmpe stress på, den er de fleste af os med på. Men hvordan kan man helt konkret bruge yogaen som inpiration til at undgå stress i hverdagen, også udenfor måtten? Her kommer syv gode vaner som inspiration:

• Skemalæg din yoga, afspænding og meditation. Lav aftaler med dig selv, og tag dem alvorligt. Du er det værd!

 

• Giv slip og hav tillid til at det hele nok skal gå alligevel! Ofte er der et sted i hjernen der tror at hvis vi slipper tøjlerne helt, så går alting skævt, men mon dog det går så galt? Af udefrakommende faktorer er der faktisk er der ret lidt, vi kan kontrollere, så jo mere man er i stand til at give slip og tage tingene, som de kommer, jo mindre stress udsætter man sig selv for.

 

• Sæt dig ned hver morgen og skriv tre ting, du er taknemmelig for, ned i en notesbog. Punkt 1, 2 og 3. Mange dage er det nemt, og du kan fortsætte listen til punkt 29, hvis du har lyst. Andre dage er det sværere. Jeg har haft dage, hvor det hele så sort ud, og det tog lang tid at finde på noget, men så til sidst kommer den: 1. Jeg er i live … 2. Jeg har en fungerende krop … 3. Jeg har et sted at bo. Hmm. Det er faktisk tre virkelig fantastiske ting! At få fokus på taknemmelighed for de helt basale ting er en stor gave, det øger tilliden til, at det hele nok skal gå, og det afhjælper stress.

 

• Luk øjnene flere gange i løbet af dagen, og mærk åndedrættet i næsen. Hvis du ikke arbejder et sted hvor det er muligt, så find et lidt mere privat sted du kan gøre det.

 

• Gå ind i sanserne og nyd noget smukt mange gange hver dag. Mærk dråberne på huden når du går i brusebad, eller læg mærke til morgenhimlen, før du stiger op på din cykel, se om du kan dufte træerne, når du kører forbi dem.

 

• Gør noget sødt for en anden hver dag – gerne en, du ikke engang kender. Det kan være den mindste lille ting som at lade nogen komme foran i køen i Netto. Men det virker, også for dig.

 

• Tænd et stearinlys om aftenen, kig ind i det i lang tid, og tænk på de ting, der er lykkedes i dag. Gør det evt. med din partner eller dine børn. Snak om, hvilken dag det har været, og sig tak for i dag til hinanden. Det giver også mulighed for at vende dagens problemer på en rolig måde og give slip på dem.

God fornøjelse med det. Namaste Sisse

Hvilken yogastilart skal jeg vælge, spørger folk ind i mellem – og der er ikke et nemt svar, for sagen er jo at vi som mennesker er så forskellige, har forskellige temperamenter, kroppe og behov, også i de forskellige livsfaser. Jeg anbefaler altid at man prøver sig rigtig meget frem og forsøger at finde den stilart, og den lærer, der taler allermest direkte til ens krop og sind.
Jeg har dyrket virkelig mange yogastilarter i de sidste 18 år, og for mig at se handler det især om at der er flere veje ind i Nuet:

Mht. den fysiske yoga er der den tekniske vej, gennem kroppen, via præcise instrukser og alignment cues. Man mærker efter i detaljen, bliver guidet helt nøjagtigt ind i stillingen, og det trækker sindet ned i kroppen og ind i nuet. Folk der er meget i hjernen kan respondere rigtig godt via denne vej.

Man kan også tage en mere “spirituel” vej – man åbner hjertet for noget der er større end en selv, for ømhed og medmenneskelighed og det bringer sindet ind i en tilstand af nærvær. Her er man typisk mere ligeglad med hvordan stillingerne helt nøjagtigt er udført, men ikke med indstillingen indeni mens man gør dem. Folk der har en nem adgang til deres følelser og til åndelighed kan finde denne vej oplagt.
En lidt mere udefinerbar størrelse, er Sans for skønhed, f.eks. ritualerne i yoga, dufte og sanskritord, fordybelse i sansemæssige detaljer. Her er det den samme smelten i hjertet, der også bringer os ind i nuet.

Man kan også gå gennem (den liflige) smerte i dybe stræk og komme ind i nuet. Eller arbejde meget hårdt muskulært, eller svede meget i et varmt rum. Folk der er vant til at træne hårdt og som er vant til at en vis smerte/ubehag er en del af kropslig træning, kan respondere godt her.

Man kan lave en meget velkendt sekvens, som man kan så godt at det næsten bliver en selv-hypnose. Alle med monkey mind kan få noget ud af det, dog ikke dem der keder sig hurtigt.

Der er mange veje, og i det meste af den fysiske yoga er det kombinationer af de nævnte strategier, eller nogle helt andre. Jeg tror på at man i første omgang skal gøre det der falder en mest lige for, det man bedst kan lide. Med tiden kan det give mening at udfordre sig selv og arbejde hen i retningen af den yoga man synes er sværest, men man skal også give sig selv lov til at blive forelsket i yoga først.

God fornøjelse og Namaste Sisse